fængsel

Fængsel er en frihedsstraf, hvor den dømte bliver frihedsberøvet som led i straffuldbyrdelsen. Det er den mest indgribende strafform i dansk ret efter bødestraf, og idømmes for alvorligere kriminalitet.

Ifølge straffelovens § 34 er de ordinære straffe i Danmark bøde og fængsel. Fængselsstraf kan udmåles på tid eller på livstid. Tidsfængsel kan fastsættes fra minimum 7 dage til maksimalt 16 år. I særligt grove tilfælde, hvor flere lovovertrædelser bedømmes samlet, eller hvor der foreligger særligt skærpende omstændigheder, kan straffen forhøjes til op til 20 år.

Fængselsstraf afsones i lukkede eller åbne fængsler samt i arresthuse, afhængig af straffens længde, den dømtes forhold og risikoen for undvigelse. Under afsoningen er den indsatte underlagt en række restriktioner, men bevarer grundlæggende rettigheder som kontakt med omverdenen, besøg og mulighed for arbejde eller uddannelse.

Det er vigtigt at skelne mellem fængselsstraf og varetægtsfængsling. Varetægtsfængsling er ikke en straf, men en midlertidig frihedsberøvelse, der anvendes under efterforskning og retsforfølgning, indtil der er faldet endelig dom. Kun når en person er dømt ved retskraftig dom, afsoner vedkommende egentlig fængselsstraf.

Fængsel som straffeform har til formål både at straffe, afskrække, beskytte samfundet og resocialisere den dømte. Den konkrete udmåling af fængselsstraf afhænger af lovovertrædelsens grovhed, gentagelsesrisiko og andre formildende eller skærpende omstændigheder i den enkelte sag.