lejedrab

Lejedrab er i almindeligt dansk sprogbrug betegnelsen for et drab, hvor gerningsmanden har modtaget eller er blevet lovet betaling, vederlag eller anden form for belønning for at begå drabet. Udtrykket er ikke en selvstændig juridisk term i dansk straffelovgivning, men henviser til en situation, der falder ind under straffelovens almindelige bestemmelse om manddrab.

Dansk ret har ingen særskilt straffebestemmelse for lejedrab. Handlingen vil juridisk set blive vurderet som manddrab efter straffelovens § 237, der fastsætter straffen for forsætligt manddrab til fængsel fra fem år til på livstid. Det forhold, at drabet er begået mod betaling eller som led i en bestilling, vil indgå som et væsentligt skærpende moment i strafudmålingen.

Et lejedrab involverer typisk to parter: den person, der bestiller drabet (bestilleren), og den person, der udfører drabet (lejemorder). Både bestiller og udfører kan straffes for manddrab. Bestilleren kan straffes efter reglerne om medvirken til manddrab, hvis denne har tilskyndet til, været medvirkende i planlægningen af eller på anden måde bidraget til forbrydelsen.

Det forhold, at drabet er begået mod betaling, anses i retspraksis for at være en særligt skærpende omstændighed, fordi det vidner om en kynisk og kalkuleret handling, hvor drabet begås som et forretningsmæssigt forhold snarere end i affekt eller som følge af et personligt motiv. Denne kalkulation samt det koldblodighedselement, der ligger i at udføre drab mod betaling, vil normalt medføre en straf i den øvre ende af strafferammen.

Lejedrab forekommer relativt sjældent i dansk kriminalstatistik sammenlignet med andre former for manddrab, men når sager om lejedrab behandles i retssystemet, tiltrækker de ofte betydelig offentlig opmærksomhed på grund af forbrydelsens planlagte og beregnende karakter.