uretmæssig fængsling

Uretmæssig fængsling betegner en situation, hvor en person holdes frihedsberøvet af statslige myndigheder uden tilstrækkeligt lovgrundlag eller i strid med gældende processuelle regler. Begrebet omfatter både tilfælde af ulovlig anholdelse, varetægtsfængsling uden korrekt retskendelse og fortsættelse af frihedsberøvelse efter at grundlaget er bortfaldet.

I dansk ret reguleres erstatning for uretmæssig fængsling i retsplejelovens § 1018 a, der giver ret til kompensation ved uberettiget anholdelse eller varetægtsfængsling. Erstatning kan tildeles både når frihedsberøvelsen fra starten manglede lovhjemmel, og når en person senere frifindes eller sagen henlægges. Vurderingen af om fængslingen var berettiget sker ud fra de oplysninger, der forelå på tidspunktet for beslutningen.

I international strafferet anvendes begrebet ikke som en fast teknisk term, men optræder beskrivende i menneskrettighedssammenhænge. Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 5 beskytter mod arbitrær frihedsberøvelse og kræver lovhjemmel for enhver form for detention. Krænkelser kan påklages til Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol.

I amerikansk ret kan embedsmænd der foretager ulovlig fængsling drages til ansvar under 18 U.S.C. § 242, der kriminaliserer rettighedskrænkelser begået under påberåbelse af lovlig myndighed. Dette omfatter situationer hvor politibetjente eller andre offentligt ansatte bevidst tilbageholder personer uden probable cause eller i strid med konstitutionelle rettigheder. Straffen kan variere fra bøde til fængsel afhængig af krænkelsens grovhed.