venskabsmord

Venskabsmord betegner et drab, hvor gerningsmanden og offeret havde et venskabsforhold forud for forbrydelsen. Udtrykket er ikke en selvstændig strafferetlig kategori i international eller national ret, men anvendes primært i true crime-sammenhænge til at beskrive den relationelle kontekst omkring drabet. Strafferetligt bedømmes sådanne drab efter de almindelige regler om manddrab, mord eller drab, afhængigt af jurisdiktionen.

I international strafferet opereres der med faste kategorier som folkemord, forbrydelser mod menneskeheden, krigsforbrydelser og aggressionsforbrydelser, defineret i Romstatutten. Venskabsmord falder ikke ind under disse kategorier, medmindre drabet begås som del af en systematisk eller udbredt angreb mod civilbefolkningen. I nationale retssystemer vurderes gerningen ud fra objektive og subjektive forhold som forsæt, planlagt overlagt og formildende omstændigheder.

Motiver bag venskabsmord varierer betydeligt og omfatter jalousi, økonomiske konflikter, forræderi eller personlige krænkelser. Den forudgående tillidsrelation mellem gerningsmand og offer kan både fungere som skærpende omstændighed – idet forbrydelsen indebærer et tillidsbrud – og som forklarende kontekst for gerningsmandens handlinger. Kriminologisk forskning viser, at en betydelig andel af drab begås af personer i offerets nære sociale netværk, herunder venner.

I mediernes dækning af sådanne sager fremhæves ofte det paradoksale ved, at en person, man havde tillid til, bliver gerningsmand. Dette narrative element gør venskabsmord til et fast emne i true crime-genren, hvor den psykologiske dynamik mellem offer og gerningsmand udforskes indgående.