afhøring

Afhøring er processen, hvor politiet eller retten indhenter en persons forklaring om forhold, der har betydning for en straffesag. Dansk ret har ikke én samlet legaldefinition af begrebet, men regulerer afhøringer i flere bestemmelser i retsplejelovens kapitel 68.

Politiet kan foretage afhøringer som led i efterforskningen, men kan ikke pålægge nogen at afgive forklaring. Dette princip afspejler, at der i dansk ret ikke findes en generel pligt til at udtale sig til politiet. Det væsentlige indhold af enhver forklaring skal tilføres politiets rapport, så forklaringen kan dokumenteres og senere bruges i sagen.

Når en sigtet person afhøres, gælder særlige retssikkerhedsgarantier. Sigtede skal informeres om sigtelsen og har ret til at nægte at udtale sig. Der må under ingen omstændigheder anvendes tvang for at få en forklaring fra en sigtet. Disse garantier skal sikre, at ingen tvinges til at udtale sig imod sig selv.

Adhøringer kan foregå både hos politiet under efterforskningen og i retten under hovedforhandlingen. Ved retslige afhøringer afgives forklaringer under ed eller på tro og love, hvilket ikke gælder ved politiets afhøringer. Uanset hvor afhøringen finder sted, skal den gennemføres på en måde, der respekterer personens rettigheder og sikrer forklaringens pålidelighed.