agent-transaktioner

Agent-transaktioner er dispositioner, der foretages af en agent på vegne af en anden part, kaldet principalen eller agenturgiveren. En agent handler selvstændigt, men med vederlag og under instruks, og spørgsmålet er i hvilke situationer agentens handlinger retligt kan henføres til principalen.

I dansk obligationsret er en handelsagent defineret som en person, der for en anden selvstændigt og vedvarende virker for salg eller køb af varer ved at indhente tilbud eller indgå aftaler i dennes navn. Dette indebærer, at agenten typisk ikke handler i eget navn, men skaber rettigheder og forpligtelser direkte for principalen.

I international skatteret er agent-transaktioner centrale for at afgøre, om en udenlandsk virksomhed har et såkaldt fast driftssted i et land. Efter OECD's modeloverenskomst betragtes en afhængig agent, der sædvanligvis har og udøver fuldmagt til at indgå kontrakter på virksomhedens vegne, som et fast driftssted, hvilket kan udløse skattepligt i det pågældende land.

Agenttransaktionernes retsvirkninger afhænger af agentens bemyndigelse og handlemåde. Hvis agenten handler inden for sin fuldmagt, bindes principalen direkte. Handler agenten uden for fuldmagten, kan principalen under visse omstændigheder stadig blive bundet, fx hvis agentens manglende bemyndigelse ikke var synbar for tredjemand. I international kontraktret kan spørgsmål om agentens binding reguleres af såvel national ret som internationale principper om repræsentation.