AI fraud

AI fraud er ikke en selvstændig strafferetlig kategori i international ret eller dansk lovgivning, men en betegnelse for svindel og bedrageri begået ved hjælp af kunstig intelligens. Gerningerne vurderes juridisk efter de almindelige regler om bedrageri og økonomisk kriminalitet, hvor AI blot er det teknologiske værktøj.

I internationale retskilder behandles AI-baseret svindel under bredere begreber som ICT-relateret bedrageri. UN Convention against Cybercrime artikel 13 definerer "information and communications technology system-related theft or fraud" som handlinger begået ved brug af informationsteknologi med henblik på uberettiget økonomisk vinding. AI-værktøjer falder naturligt ind under denne definition som en form for ICT-system.

De juridiske grundelementer i AI fraud er identiske med traditionelt bedrageri: vildledning af offeret, forsæt hos gerningsmanden og økonomisk tab eller uberettiget vinding. Forskellen ligger i metoden – AI kan automatisere og skalere svindelnumre samt skabe overbevisende falsk materiale som deepfake-videoer, klonede stemmer eller personificerede phishing-beskeder.

Typiske eksempler omfatter deepfake-videoer der udgiver sig for at være ledere i virksomheder og anmoder om pengeoverførsler, AI-genererede stemmer der imiterer familiemedlemmer i nødsituationer for at afpresse penge, samt automatiserede chatbots der udgiver sig for at være legitime kundeservicemedarbejdere for at stjæle login-oplysninger.

I dansk ret vurderes AI fraud primært efter straffelovens § 279 om bedrageri, der kræver at gerningsmanden ved retsstridigt at fremkalde, bestyrke eller udnytte en vildfarelse forsætligt opnår uberettiget vinding. AI-teknologien ændrer ikke på de juridiske betingelser, men kan gøre bedrageriet mere raffineret og sværere at gennemskue for offeret.