Bedrager

En bedrager er i dansk strafferet en person, der begår bedrageri ved forsætligt at fremkalde, bestyrke eller udnytte en andens vildfarelse for derved at skaffe sig selv eller andre en uberettiget vinding. Handlingen skal samtidig medføre, at den vildledte person foretager sig noget eller undlader noget, som resulterer i et formuetab.

Bedrageren handler med forsæt, hvilket betyder, at der skal være en bevidst hensigt om at vildlede offeret. Det er ikke tilstrækkeligt, at der blot er tale om uagtsomhed eller fejlinformation. Bedrageren skal aktivt skabe eller udnytte en falsk forestilling hos en anden person, eksempelvis gennem falske oplysninger, fortielse af væsentlige fakta eller manipulation.

Det centrale element i bedragerens handling er sammenhængen mellem vildfarelsen og det økonomiske tab. Offeret skal handle på baggrund af den falske forestilling, og denne handling skal direkte føre til et formuetab for offeret eller andre. Uden denne kausale forbindelse foreligger der ikke bedrageri i strafferetlig forstand.

Strafferammen for en bedrager afhænger af forholdets grovhed. Ved særligt grove tilfælde af bedrageri kan straffen skærpes betydeligt. Faktorer som beløbets størrelse, antallet af ofre, systematisk tilgang og misbrug af tillidsposition kan alle bidrage til en strengere strafudmåling.