børnemisbrugelse

Børnemisbrugelse er ikke et selvstændigt juridisk begreb i dansk ret, men en bred samfundsmæssig betegnelse for forskellige former for overgreb mod børn. I strafferetlig sammenhæng omfatter begrebet primært seksuelle overgreb, fysisk vold og alvorligt omsorgssvigt af børn under 18 år.

Seksuelle overgreb mod børn straffes efter en række bestemmelser i straffeloven. Samleje eller anden kønslig omgang med et barn under 15 år er strafbart efter straffelovens § 222, uanset om barnet samtykker. Andre kønslige forhold med barn under 15 år, hvor der ikke er tale om egentlig kønslig omgang, straffes efter § 225. Udnyttelse af et afhængighedsforhold til at skaffe sig samleje med personer under 18 år er omfattet af § 223.

Blufærdighedskrænkelse af børn kan straffes efter straffelovens § 232, hvis der er tale om blottelse, anden sædelig krænkende adfærd eller tilsendelse af pornografisk materiale til børn. Besiddelse, distribution og fremstilling af seksuelt materiale med børn (børnepornografi) er strafbart efter § 235 og kan medføre fængselsstraf op til 12 år ved særligt grove overtrædelser.

Fysisk vold mod børn straffes efter straffelovens almindelige voldsbestemmelser i §§ 244-246, mens alvorligt omsorgssvigt kan være omfattet af § 213 om vanrøgt eller uforsvarlig behandling af børn under 18 år. Strafferammen varierer betydeligt afhængigt af overgrebet karakter og grovhed.

I familieretlig sammenhæng kan børnemisbrugelse få betydning for forældremyndighed og samvær, mens sociallovgivningen i lov om social service indeholder bestemmelser om underretningspligt og beskyttelsesforanstaltninger ved mistanke om overgreb mod børn.