Clifford Olsen-seriedrabene

Clifford Olsen-seriedrabene omfatter 11 drab på børn og unge i alderen 9-18 år, som blev begået i British Columbia, Canada, mellem november 1980 og juli 1981. Gerningsmanden, Clifford Robert Olson Jr., blev anholdt i august 1981 og tilstod samtlige drab efter indgåelse af en stærkt kontroversiel aftale med myndighederne.

Sagen er primært kendt for den såkaldte "cash for bodies"-aftale, hvor canadiske myndigheder indvilligede i at betale 100.000 canadiske dollars til Olsons hustru og barn til gengæld for, at han afslørede placeringen af ofrenes lig. Aftalen blev indgået for at give de efterladte familier mulighed for at begrave deres børn og sikre endelig opklaring af sagerne. Beslutningen udløste massiv offentlig kritik og etisk debat om grænserne for forhandling med kriminelle.

Olson blev i januar 1982 idømt 11 gange livsvarigt fængsel med mulighed for prøveløsladelse efter 25 år. Han blev dog aldrig løsladt og afsøgte forgæves prøveløsladelse flere gange. Olson døde i fængslet i 2011 af kræft.

I kriminalretlig sammenhæng bruges sagen internationalt som eksempel på dilemmaer mellem effektiv efterforskning, offerets og de pårørendes rettigheder samt opretholdelse af retsstatens principper. Aftalen rejste grundlæggende spørgsmål om, hvorvidt det er acceptabelt at belønne kriminelle for samarbejde, når dette samarbejde kan give lukning til ofres familier.

Sagen har haft betydelig indflydelse på canadisk strafferet og politiets retningslinjer for forhandling med mistænkte i alvorlige sager. Den illustrerer kompleksiteten i håndteringen af seriedrabssager, hvor hensynet til opklaring og familiernes behov kan konflikte med offentlighedens retsfølelse og princippet om, at forbrydelser ikke må belønnes.