cold case

En cold case er en straffesag, der forbliver uopklaret, efter at de primære efterforskningslinjer er blevet fulgt til ende uden at føre til en løsning. Begrebet dækker over sager, hvor politiet har udtømt de tilgængelige tekniske og taktiske efterforskningsmuligheder på det givne tidspunkt, men hvor sagen ikke formelt er afsluttet. I modsætning til forældede sager kan cold cases genåbnes, hvis nye beviser, teknologi eller vidneudsagn gør det muligt at føre efterforskningen videre.

Begrebet anvendes især om drabssager og andre alvorlige forbrydelser, men definitionen varierer mellem forskellige politimyndigheder. Der findes ikke én universel juridisk tidsgrænse for, hvornår en sag betragtes som cold. Det afgørende kriterium er, at efterforskningen er gået i stå, fordi de væsentlige spor er fulgt uden resultat. I Danmark vil typiske cold cases omfatte ældre drabssager, hvor gerningsmanden ikke er identificeret, eller hvor beviserne ikke var tilstrækkelige til en domfældelse.

Det amerikanske National Institute of Justice definerer en cold case som en sag, hvor de bevisførende efterforskningsspor er udtømte. I USA blev begrebet formaliseret gennem lovgivning som 34 U.S. Code § 41311, der etablerede programmer til gennemgang af uopklarede drabssager. I Danmark opererer politiet med lignende principper, selvom der ikke findes en specifik lovbestemmelse for cold cases.

Moderne cold case-enheder gennemgår systematisk ældre uopklarede sager for at vurdere, om nye teknologiske muligheder – særligt DNA-analyse – kan give gennembrud. I mange tilfælde har biologiske spor fra gerningssteder i 1970'erne og 1980'erne kunnet genanalyseres med moderne metoder og ført til identifikation af gerningsmænd årtier senere. Cold case-efterforskning er således ikke en opgiven sag, men en sag i venteposition, der afventer nye muligheder for opklaring.