digital bedrageri

Digital bedrageri er ikke en selvstændig juridisk betegnelse i dansk ret, men en samlebetegnelse for bedrageriske handlinger der begås via digitale kanaler som internet, e-mail, sociale medier eller sms. Den juridiske vurdering sker efter straffelovens almindelige bestemmelser om formueforbrydelser, hvor gerningsformen primært er digital.

Den hyppigste anvendte bestemmelse er straffelovens § 279 om bedrageri, som kræver at en person ved urigtige eller vildledende oplysninger, fortielse af relevante oplysninger eller anden svigagtig adfærd får en anden til at handle på en måde, der medfører en uberettiget formuefordel for gerningspersonen og et tilsvarende formuetab for den forurettede. At handlingen begås digitalt ændrer ikke på de grundlæggende betingelser for strafansvar.

I visse tilfælde kan andre specialbestemmelser være relevante afhængigt af den konkrete fremgangsmåde. Straffelovens § 279 a om databedrageri anvendes når gerningspersonen påvirker resultatet af en databehandling ved at ændre et program eller optegnelse, indføre falske data eller ved uberettiget brug af data. Bestemmelsen retter sig mod manipulation af computersystemer.

Straffelovens § 279 b om uberettiget brug af betalingsoplysninger finder anvendelse når nogen uberettiget anvender en andens betalingskort, kontooplysninger eller lignende betalingsmidler. Denne bestemmelse er særligt relevant ved misbrugte kortoplysninger på nettet eller ved phishing-angreb rettet mod betalingsinformation.

I praksis dækker digital bedrageri over et bredt spektrum af kriminelle metoder, herunder falske webshops, phishing-mails, svindel via sociale medier, investeringssvig på online platforme og falsk identitet i digitale handelsforhold. Fælles for disse handlinger er at gerningspersonen udnytter digitale kommunikationsformer til at vildlede ofret.