finansiel svindel

Finansiel svindel er en samlebetegnelse for bedrageri og andre former for økonomisk kriminalitet, hvor gerningspersonen ved vildledning skaffer sig eller andre uberettiget økonomisk fordel. Der findes ikke en særskilt legaldefinition af begrebet i dansk ret, men i praksis dækker det primært over handlinger, der er strafbare efter straffelovens regler om bedrageri.

For at der foreligger bedrageri efter straffelovens § 279, skal gerningspersonen bevidst fremkalde, bestyrke eller udnytte en vildfarelse hos offeret for derigennem at opnå en uberettiget økonomisk vinding. Vildfarelsen skal være afgørende for, at offeret disponerer på en måde, der medfører et økonomisk tab. Det subjektive element – altså forsættet til både vildledningen og vindingens opnåelse – er centralt for, at der kan dømmes for bedrageri.

Finansiel svindel kan antage mange former i praksis, fra simple bondefangerstreger til komplekse investeringssvindelnumre og regnskabsmanipulation. Fælles for disse er, at gerningsmanden anvender vildledende information eller udnytter offerets tillid til at opnå økonomisk gevinst på bekostning af andre.

Ved særligt grove tilfælde af bedrageri – eksempelvis hvor der er tale om meget store beløb, professionelt tilrettelagt kriminalitet eller misbrug af særlig tillid – kan straffen skærpes efter straffelovens § 286, stk. 2. Afgørelsen af, om bedrageriet er groft, beror på en samlet vurdering af sagens omstændigheder, herunder beløbets størrelse, gerningsmådens karakter og eventuelle formildende eller skærpende omstændigheder.