finansielt bedrageri

Finansielt bedrageri er en samlebetegnelse for økonomisk kriminalitet, hvor gerningsmanden ved at fremkalde, bestyrke eller udnytte en vildfarelse skaffer sig selv eller andre en uberettiget vinding, samtidig med at handlingen påfører en anden person et formuetab. I dansk ret er dette strafbart efter straffelovens bestemmelser om bedrageri.

I juridisk forstand findes der ikke én selvstændig straffebestemmelse kaldet "finansielt bedrageri". Begrebet dækker derimod over det generelle bedrageri som defineret i straffeloven, når dette sker i forbindelse med økonomiske og finansielle transaktioner. De centrale elementer er vildfarelse, uberettiget vinding og formuetab – alle tre skal være til stede for, at der er tale om bedrageri.

Finansielt bedrageri kan antage mange former i praksis. Det kan være svindel med betalingskort, falske investeringstilbud, identitetstyveri til økonomisk vinding, fakturasvindel eller manipulation med regnskaber og finansielle dokumenter. Fælles for alle formerne er, at ofret vildledes til at disponere over sine midler på en måde, de ikke ville have gjort, hvis de kendte de faktiske forhold.

Straffen for bedrageri afhænger af sagens omstændigheder, herunder beløbets størrelse, antallet af tilfælde og graden af professionel tilrettelæggelse. Simpelt bedrageri kan straffes med bøde eller fængsel indtil 1 år og 6 måneder, mens groft bedrageri kan medføre op til 8 års fængsel. Ved vurderingen af grovheden lægges der særlig vægt på, om der er tale om omfattende eller systematisk kriminalitet.

Finansielt bedrageri kan i visse tilfælde være forbundet med andre strafbare forhold som dokumentfalsk, mandatsvig eller hvidvask. Når bedrageri er led i en større, organiseret kriminalitet eller involverer misbrug af professionel position, anses det typisk som skærpende omstændigheder ved strafudmålingen.