ægtefællemord

Ægtefællemord er ikke en særskilt strafbestemmelse i dansk ret. Når en person dræber sin ægtefælle, bliver forholdet behandlet som almindeligt manddrab efter straffelovens § 237, som omfatter enhver dræbelse af et andet menneske uanset relation mellem gerningsmand og offer.

Straffelovens § 237 har en strafferamme på fængsel fra 5 år til på livstid. Den konkrete straf fastsættes ud fra de almindelige principper om strafudmåling, hvor rettens vurdering af alle omstændigheder ved gerningen indgår. At offeret er gerningsmandspersonens ægtefælle, kan have betydning for straffens størrelse, men det er ikke en omstændighed, der automatisk gør gerningen mere eller mindre alvorlig i juridisk forstand.

Der findes ingen formildende eller skærpende omstændigheder i loven, der specifikt relaterer til relationen mellem gerningsmand og offer ved manddrab. Drab på en ægtefælle bedømmes derfor efter de samme retlige principper som andre manddrab, hvor domstolene foretager en konkret vurdering af gerningens karakter, motiv, fremgangsmåde og andre relevante forhold.

I praksis kan drab på en ægtefælle forekomme under meget forskellige omstændigheder – fra impulsive gerninger under konflikt til planlagte handlinger. Disse faktiske forskelle har naturligvis betydning for den konkrete straffastsættelse inden for den lovbestemte strafferamme, men det juridiske grundlag er det samme som ved ethvert andet manddrab.