Hekseanklager på Fyn

Hekseanklager på Fyn refererer til en række retssager om trolddom og hekseri, der fandt sted på Fyn i Danmark primært i 1600-tallet. Disse sager var en del af den europæiske hekseforfølgelse, hvor personer - hovedsageligt kvinder - blev beskyldt for at have indgået pagt med Djævelen og udøvet skadelig magi.

Anklagerne blev behandlet ved de verdslige domstole efter datidens lovgivning, hvor trolddom var en strafbar handling. Bevisbyrden var ofte lav, og tortur blev anvendt til at opnå tilståelser. Anklagerne kunne omfatte beskyldninger om at have forvoldt sygdom, død på mennesker eller dyr, ødelagt afgrøder eller forårsaget andre ulykker gennem overnaturlige midler.

På Fyn blev flere personer dømt og henrettet for hekseri i perioden. Retssagerne fulgte et mønster, hvor beskyldninger fra naboer eller bekendte kunne føre til anholdelse, forhør under tortur og efterfølgende dom. Straffen for overbevist trolddom var typisk brænding på bål.

Hekseforfølgelsen på Fyn var mindre omfattende end i visse andre europæiske områder, men repræsenterede ikke desto mindre en mørk periode i dansk retshistorie. Trolddomsparagrafferne blev gradvist afskaffet i løbet af 1700-tallet, i takt med oplysningstidens rationalistiske tankegang og skepsis over for overnaturlige forklaringer.

I moderne dansk ret eksisterer der ingen bestemmelser om trolddom eller hekseri. Falske anklager af denne karakter ville i dag kunne forfølges under Straffelovens bestemmelser om ærefornærmelse eller falsk anmeldelse, afhængigt af de konkrete omstændigheder.