historiske forbrydelser

Historiske forbrydelser er ikke en fast juridisk kategori i dansk ret, men bruges som samlebetegnelse for to forskellige typer forbrydelser. For det første anvendes udtrykket om internationale forbrydelser som folkedrab, forbrydelser mod menneskeheden og krigsforbrydelser, der ofte er begået for årtier siden, men som stadig kan retsforfølges i dag. For det andet kan betegnelsen dække forbrydelser begået under tidligere retssystemer, som Danske Lov fra 1683, hvor straffene og forbrydelseskategorierne var markant forskellige fra nutiden.

I moderne dansk ret er de alvorligste internationale forbrydelser reguleret i straffelovens kapitel 13 a, der blev indført for at styrke Danmarks mulighed for at retsforfølge folkedrab, forbrydelser mod menneskeheden og krigsforbrydelser. Disse forbrydelser kan forfølges i Danmark, uanset hvor de er begået, og uanset gerningsmanden eller ofrets nationalitet, da de betragtes som så alvorlige, at de angår hele det internationale samfund.

Historiske forbrydelser i betydningen ældre tiders lovovertrædelser omfatter handlinger, der var strafbare efter tidligere lovgivning, men som kan være vurderet anderledes end efter nutidens standarder. Under Danske Lov kunne eksempelvis trolddom, kætteri og andre handlinger straffes meget strengt, ofte med døden. Disse historiske perspektiver er vigtige for forståelsen af, hvordan retssystemet og opfattelsen af retfærdighed har udviklet sig.

Når der tales om retsforfølgning af historiske forbrydelser i dag, drejer det sig typisk om internationale forbrydelser, hvor forældelsesfristen ofte er ophævet eller meget lang. Dette skyldes forbrydelsernes ekstraordinære grovhed og den internationale konsensus om, at gerningsmænd ikke skal kunne slippe for straf blot ved at flygte eller ved tidens gang.