kriminalteknisk efterforskning
Den systematiske indsamling, dokumentation og analyse af fysiske spor og beviser på et gerningssted med henblik på at identificere gerningsmand, rekonstruere hændelsesforløb og sikre materiale til retssagen.

Definition
Kriminalteknisk efterforskning er politiets systematiske undersøgelse af gerningssteder, ofre og mistænkte ved hjælp af naturvidenskabelige og tekniske metoder. Formålet er at sikre, dokumentere og analysere fysiske spor, der kan bruges som beviser i straffesager.
Efterforskningen omfatter typisk sikring af fingeraftryk, DNA-materiale, blodspor, ballistiske beviser, tekstilfibre og digitale spor. Kriminaltekniske eksperter foretager fotografering, opmåling og systematisk gennemsøgning af gerningssteder for at bevare sporenes integritet. Alt materiale skal håndteres efter strenge procedurer for at undgå kontaminering og sikre bevisernes anvendelighed i retten.
I Danmark varetages den kriminaltekniske efterforskning primært af Nationalt Retsmedicinsk Center samt politiets egne kriminaltekniske enheder. Arbejdet følger den straffeprocessuelle lovgivning om ransagning, beslaglæggelse og bevissikring, herunder reglerne om politiets adgang til at foretage tekniske undersøgelser af personer og genstande.
Den kriminaltekniske rapport udgør ofte central dokumentation i straffesager. Eksperter kan indkaldes som vidner til at forklare deres fund og metoder for retten. Moderne kriminalteknisk efterforskning inddrager stadig mere avanceret teknologi som DNA-profilering, digital forensik og 3D-scanning af gerningssteder.
Relaterede opslag
Sager
Ingen sager endnu.

