lægebedrageri

Lægebedrageri er ikke en selvstændig juridisk forbrydelse i dansk ret, men en mediedækning og forenklet betegnelse for bedrageri begået af en læge i udøvelsen af sit erhverv. Forholdet straffes efter straffelovens almindelige bestemmelser om bedrageri, hvor lægens profession udgør konteksten for den kriminelle handling.

Bedrageri forudsætter at gerningsmanden ved urigtige oplysninger, fortielse eller anden svigagtig adfærd skaffer sig eller andre en uberettiget vinding, og derved vildleder den forurettede til en disposition der medfører formuetab. I lægebedrageri-sager er det typisk lægen der misbruger sin position og faglige autoritet til at bedrage patienter, hospitaler, regioner eller offentlige myndigheder.

Eksempler på lægebedrageri kan omfatte læger der afregner overfor sundhedssystemet for behandlinger der ikke er udført, opkræver betaling for ydelser der ikke er leveret, ordinerer unødvendig behandling af økonomiske grunde, eller falsificerer patientjournaler for at retfærdiggøre afregninger. Bedrageriet kan også rette sig direkte mod patienter gennem salg af uvirksomme behandlinger eller produkter.

Strafferammen følger bedrageribestemmelsens almindelige regler, men straffen kan skærpes hvis forholdet vurderes som særligt groft. Ved strafudmålingen kan der lægges vægt på lægens særlige tillidsstilling, eventuelle gentagne forhold, og skadens omfang. Ud over strafferetlige konsekvenser vil lægebedrageri typisk også få autorisationsretlige konsekvenser gennem Styrelsen for Patientsikkerhed, der kan fratage eller begrænse lægens autorisation.