stemmegenkendelse

Stemmegenkendelse er en biometrisk teknologi, der analyserer og identificerer personer ud fra stemmens fysiske og adfærdsmæssige karakteristika. Metoden anvendes både til identifikation, hvor systemet afgør hvem der taler, og til verifikation, hvor systemet bekræfter en persons påståede identitet.

I dansk ret reguleres stemmegenkendelse ikke som et selvstændigt lovbegreb, men behandles under de generelle regler om biometriske oplysninger. Ifølge databeskyttelsesforordningen defineres biometriske data som personoplysninger, der hidrører fra særlig teknisk behandling af fysiske, fysiologiske eller adfærdsmæssige karakteristika, og som muliggør eller bekræfter entydig identifikation af en fysisk person.

Når stemmegenkendelse anvendes med henblik på entydig identifikation, klassificeres stemmedata som en særlig kategori af personoplysninger. Dette indebærer skærpede krav til behandlingen, herunder som udgangspunkt et forbud mod behandling, medmindre et af de særlige hjemmelsgrundlag er opfyldt, såsom udtrykkelig samtykke eller nødvendighed af hensyn til væsentlige samfundsinteresser.

I straffesager kan stemmegenkendelse anvendes som efterforskningsmetode eller bevismiddel, hvor stemmeprøver sammenlignes med optagelser fra gerningssteder. Anvendelsen af sådanne biometriske metoder skal være proportional og lovhjemlet i overensstemmelse med retssikkerhedsmæssige principper og databeskyttelsesreglerne.