straffesager

En straffesag er en sag om strafferetlig forfølgning af en lovovertrædelse. Det er anklagemyndigheden, der rejser straffesag mod en person, som mistænkes for at have begået en kriminel handling. Formålet er at få domstolene til at afgøre, om den tiltalte er skyldig, og i givet fald hvilken straf der skal idømmes.

Straffesager er reguleret af retsplejelovens 4. bog om strafferetsplejen. En straffesag anses som udgangspunkt for begyndt, når anklagemyndigheden indleverer et anklageskrift til byretten eller landsretten. Anklageskriftet indeholder en beskrivelse af den handling, som den tiltalte sigtes for, samt angivelse af den lovbestemmelse, der påstås overtrådt.

For at en handling kan straffes, skal der være hjemmel til det i lovgivningen. Dette følger af legalitetsprincippet, som er udtrykt i straffelovens § 1. Ingen kan således straffes for en handling, medmindre der findes en strafbestemmelse, der kriminaliserer netop denne adfærd. Straffebestemmelser findes primært i straffeloven, men også i en lang række særlove.

Straffesager adskiller sig fra civile sager ved, at det er det offentlige – repræsenteret ved anklagemyndigheden – der er part i sagen, ikke en privat borger. Desuden gælder der særlige beviskrav i straffesager, hvor domstolene skal være overbeviste om tiltaltes skyld "uden for enhver rimelig tvivl", før der kan ske domfældelse.

Under straffesagen har den tiltalte ret til forsvar, herunder ret til beskikket forsvarer i alvorligere sager. Retssagen kan resultere i frifindelse, hvis beviserne ikke er tilstrækkelige, eller i domfældelse med en straf, der kan være bøde, fængsel eller andre sanktioner afhængigt af lovovertrædelsens karakter.