wire fraud

Wire fraud er en føderal forbrydelse i USA, der kriminaliserer bedrageri begået gennem elektronisk kommunikation som telefon, internet, e-mail eller andre wire-baserede kommunikationsmidler. Lovovertrædelsen er hjemlet i 18 U.S.C. § 1343 og kræver ikke, at bedrageriet lykkes – alene forsøget på at bedrage gennem wire-kommunikation er strafbart.

For at der kan dømmes for wire fraud, skal fire grundlæggende elementer være opfyldt: Der skal foreligge en planlagt ordning til at bedrage eller skaffe sig penge eller ejendom ved falske forudsætninger. Gerningsmanden skal have handlet med forsæt til at bedrage. Der skal være anvendt interstate eller international wire-kommunikation (kommunikation på tværs af delstatsgrænser eller landegrænser). Endelig skal denne kommunikation faktisk være blevet anvendt i forbindelse med gennemførelsen af den bedrageriske ordning.

Strafferammen for wire fraud er betydelig. Den normale maksimumsstraf er op til 20 års fængsel og bøde. Hvis forbrydelsen retter sig mod et finansielt institut, eller hvis den begås i forbindelse med en føderalt erklæret katastrofe eller nødsituation, kan straffen stige til op til 30 års fængsel.

Wire fraud adskiller sig fra mail fraud (postbedrageri) primært ved kommunikationsformen. Hvor mail fraud vedrører bedrageri gennem postforsendelser, dækker wire fraud elektronisk transmission. I takt med digitaliseringen er wire fraud blevet en central anklage i moderne økonomisk kriminalitet, herunder phishing-svindel, investeringsbedrageri og identitetstyveri.

I dansk ret findes ingen direkte ækvivalent til wire fraud som særskilt gerningsindhold. Tilsvarende handlinger ville typisk forfølges efter straffelovens almindelige bestemmelser om bedrageri, eventuelt kombineret med bestemmelser om databedrageri eller dokumentfalsk afhængigt af gerningens karakter.