De 10 mest kendte uskyldigt dømte i kriminalhistorien
Justitsmordet repræsenterer retssystemets største mareridt og har ødelagt utallige liv gennem historien. Kriminalsagsinteresserede, jurister og menneskerettighedsforkæmpere finder disse sager afgørende for at forstå systemets svagheder og behovet for konstant reformer. Listen præsenterer ti af de mest chokerende tilfælde af uskyldige mennesker, der blev ofre for fejlagtig dømmelse.
1. **Alfred Dreyfus (1894)**
Den fransk-jødiske kaptajn blev dømt for landsforræderi i en antisemitisk motiveret sag, der splittede Frankrig i 12 år. Dreyfus tilbragte fem år på Djævleøen under umenneskelige forhold, mens beviser for hans uskyld blev aktivt undertrykt af militæret. Forfatteren Émile Zola risikerede fængsel ved at publicere det berømte åbne brev "J'accuse", som afslørede korruption og løgne i retssagen. Den virkelige forræder, major Esterhazy, blev beskyttet af militæret indtil sandheden ikke længere kunne skjules. Dreyfus blev fuldt rehabiliteret i 1906 og sagen blev symbol på kampen mod uretfærdighed.
2. **Rubin "Hurricane" Carter (1966)**
Den professionelle bokser blev sammen med John Artis dømt for et tredobbelt mord i New Jersey baseret på racistiske fordomme og tvivlsomme vidneudsagn. Carter tilbragte næsten 20 år i fængsel, hvor han skrev selvbiografien "The Sixteenth Round", som inspirerede Bob Dylans berømte protestsang. Hovedvidnerne tilbagekaldte senere deres forklaringer og indrømmede, at politiet havde presset dem til at pege på Carter. En føderal dommer forkastede dommen i 1985 med begrundelsen, at den var baseret på racisme. Carters sag blev symbol på racediskrimination i det amerikanske retssystem og blev filmatiseret med Denzel Washington i hovedrollen.
3. **Birmingham Six (1974)**
Seks irske mænd blev dømt for IRA-bombeangrebet på to pubber i Birmingham, der dræbte 21 mennesker, baseret på tiltvungne tilståelser og fejlagtig formel videnskab. De tilbragte 16 år i fængsel under umenneskelige forhold og blev gentagne gange overfaldet af både fængselspersonale og medfanger. Forensiske tests, der angiveligt viste sprængstofrester på deres hænder, viste sig senere at være upålidelige og kunne udløses af almindelige substanser som cigaretkort. En gennemgang i 1991 afslørede systematisk politimisbrug, undertrykkelse af beviser og fabricering af tilståelser. Deres frifindelse blev en katalysator for omfattende reformer af det britiske retssystem.
4. **Kirk Bloodsworth (1984)**
Den tidligere marinesoldat blev som den første i USA frikendt fra dødsgangen gennem DNA-bevis, efter at være blevet dømt for voldtægt og mord på en 9-årig pige. Bloodsworth blev dømt på baggrund af fem øjenvidner, der identificerede ham fejlagtigt, samt påstande om passende sko- og tøjstørrelser. Han tilbragte to år på death row og yderligere seks år i fængsel, før DNA-tests i 1993 definitivt beviste hans uskyld. De samme DNA-test identificerede senere den virkelige gerningsmand, der allerede afsonede for et lignende forbrydelse. Bloodsworth blev tildelt 300.000 dollars i kompensation og blev en førende fortaler for reformer af dødsstraffen.
5. **Lindy Chamberlain (1980)**
Den australske mor blev dømt for mordet på sin ni uger gamle datter Azaria, selvom hun konsekvent hævdede, at en dingo havde taget barnet fra deres telt ved Uluru. Mediedækningen var intenst fjendtlig og fokuserede på Chamberlains religiøse overbevisning og påståede kolde opførsel. Chamberlain tilbragte tre år i fængsel, før barnets tøj blev fundet nær en dingo-hule i 1986, hvilket understøttede hendes historie. Forensiske "beviser" om blod i familiens bil viste sig at være baseret på upålidelige tests og fejltolkninger. Sagen afslørede farerne ved sensationalistisk mediedækning og pseudovidenskab i retssalen.
6. **The Central Park Five (1989)**
Fem teenagere – Antron McCray, Kevin Richardson, Yusef Salaam, Raymond Santana og Korey Wise – blev fejlagtigt dømt for voldtægt og overfald på en jogger i Central Park. Drengene, alle mellem 14 og 16 år, blev presset til falske tilståelser efter timevis af afhøringer uden advokater eller forældre til stede. De tilbragte mellem seks og 13 år i fængsel, før den virkelige gerningsmand, Matias Reyes, tilstod i 2002, og hans DNA matchede sporet fra gerningsstedet. DNA-beviser bekræftede, at ingen af de fem havde været involveret. Sagen illustrerede systemiske problemer med racisme, tvungne tilståelser og mediehysteri.
7. **Steven Avery (1985)**
Avery blev dømt for seksuel overgreb og forsøg på mord og tilbragte 18 år i fængsel, før DNA-beviser frifandt ham i 2003. Han blev dømt primært på grund af én øjenvidneidentifikation, selvom 16 alibividner placerede ham andetsteds på gerningstidspunktet. Politiet havde ignoreret et opkald fra en anden politiafdeling, der identificerede en anden mistænkt, Gregory Allen, som senere blev bekræftet som gerningsmanden. Averys frifindelse førte til reformer i Wisconsin, herunder Avery Bill, der forbedrede procedurer for vidneidentifikation. To år senere blev Avery igen anholdt for mord i en kontroversiel sag, der blev dokumenteret i Netflix-serien "Making a Murderer".
8. **Sacco og Vanzetti (1920)**
De to italienske anarkister blev dømt for røveri og mord i en af 1920'ernes mest kontroversielle retssager, der var gennemsyret af politisk og etnisk bias. Nicola Sacco og Bartolomeo Vanzetti blev henrettet i 1927 på trods af international protest og tvivlsomme beviser. Ballistics-beviser var inkonklusive, og flere vidner placerede dem væk fra gerningsstedet, men deres anarkistiske overbevisning og italienske baggrund vejede tungt mod dem. Dommeren, Webster Thayer, viste åbenlys fordom under retssagen og henviste privat til dem som "anarchist bastards". Massachusetts' guvernør officielt erkendte fejlen i 1977, 50 år efter henrettelserne.
9. **Amanda Knox (2007)**
Den amerikanske studerende blev dømt for mordet på sin britiske roommate Meredith Kercher i Italien i en sag præget af forvirring og mediehysteri. Knox tilbragte fire år i italiensk fængsel gennem en serie af domme, anker og omstødelser, før hun endeligt blev frifundet af Italiens højesteret i 2015. DNA-beviser, der oprindeligt knyttede hende til forbrydelsen, blev diskrediteret som kontaminerede og fejlhåndterede. Den virkelige gerningsmand, Rudy Guede, blev dømt separat med DNA-beviser, der klart forbandt ham til forbrydelsen. Sagen illustrerede farerne ved tabloid-journalistik og forskelle i retssystemer på tværs af lande.
10. **The Guildford Four (1974)**
Fire personer – Paul Hill, Gerry Conlon, Patrick Armstrong og Carole Richardson – blev dømt for IRA-bombeangrebet på pubber i Guildford, der dræbte fem mennesker. De tilbragte 15 år i fængsel baseret udelukkende på tvungne tilståelser, der senere blev bevist at være opdigtet under brutal politiafhøring. Ingen fysiske beviser forbandt dem nogensinde til bomberne, og alibiinformation blev bevidst undertrykt af anklagemyndigheden. Sagen var så skandaløs, at den førte til oprettelsen af Criminal Cases Review Commission i Storbritannien. Deres frifindelse i 1989 blev filmatiseret i "In the Name of the Father" med Daniel Day-Lewis.
