21 år senere: DNA-databasen løste Göhrde-mordsagaen

Fire skud i mørket

I september 1986 blev Brunon Prokopic, 42 år gammel, fundet skudt på en afsidesliggende skovparkeringplads ved Rullstorf i Niedersachsen. En uge senere blev den hollandske turist Marijke Claassens, 34, dræbt på parkeringspladsen Hohenzollernring. Tre år senere, i sommeren 1989, kom flere ofre: Ingeborg B. og Heinrich K., begge 62 år, blev fundet under lignende omstændigheder.

Alle fire blev overrasket og skudt af en ukendt gerningsmand. Alle tatorte lå på de øde skovparkerings­pladserne i Göhrde-området mellem Niedersachsen og Mecklenburg-Vorpommern.

Den prisudnævnte NDR-dokumentarserie "Menneskejægeren" gengiver ikke blot de brutale fakta, men også det psykiske pres, som sagaen lagde på efterforskerne. Kriminalpolitibetjent Uwe Müller fra Niedersachsens statskriminalpoliti blev i flere årtier hængende fast uden spor — helt indtil teknologien skiftede reglerne.

700.000 DNA-prøver uden resultat

Mellem 1994 og 2001 iværksatte myndighederne et massivt DNA-screeningsprogram: 700.000 spytprøver blev taget fra mænd i Nordtyskland — cirka ti procent af hele den mandlige befolkning i aldersgruppen 18–45 år. Projektet kostede 20 millioner Deutsche Mark, en enorm sum dengang. Men gerningsmanden var ikke blandt dem.

Des årene blev til et mareridtslignende kammer for ofrenes pårørende. Uden svar. Uden retfærdighed. Retsmedicinere som Volker Stockhe forklarede i dokumentaren, hvilke tekniske begrænsninger der gjorde det umuligt dengang at gøre mere. Det var ikke mangel på vilje — det var mangel på værktøjer.

Denne fase viser præcis, hvad der adskiller kvalitets-