Profiler åbner sine arkiver: Fra Cold Case til dom

En profiler åbner sine arkiver

Axel Petermann arbejdede i mange år som profiler ved politiets LKA Bremen og senere ved LKA Nordrhein-Westfalen, hvor han beskæftigede sig med nogle af kriminalhistoriens mørkeste sager. Nu udgiver han sammen med journalist Tatjana Kreidler en bog på Ullstein Verlag, der giver sjælden indsigt i arbejdet som kriminalprofilør. Bogen kombinerer klassisk true crime med videnskabelig kriminologi og viser, hvordan politiet udvikler gerningsmandsprofiler og hvilke psykologiske mekanismer der ligger bag alvorlige forbrydelser.

Bogen adskiller sig fra traditionel true crime-litteratur gennem sit analytiske tilgang. Petermann beskriver ikke blot forbrydelserne, men forklarer detaljeret processen bag profileringen – fra analyse af gerningsstedet, over fortolkning af gerningsmandenes opførsel, til indsnævring af mistænktes kreds. Læsere får indsigt i de metoder, som politiet bruger til at opklare de mest alvorlige forbrydelser.

Stefanie Kruger-sagen: 31 år til retfærdighed

En af de mest spektakulære sager, som Petermann portrætterer, er forsvindingen af 14-årige Stefanie Kruger den 7. august 1992. Sagen forblev uopklaret i tre årtier og lå hengemmeligt i kælderen på LKA Nordrhein-Westfalen i Dortmund. Det særlige ved sagen er, at opklaringen ikke skete gennem traditionelt detektivarbejde, men gennem moderne DNA-genealogi.

I sommeren 2022 gennemgik Marco Pohl en kommerciel spyttest ved en genealogi-database – uden at ane, hvilke konsekvenser det ville få. DNA-analysen viste et match, der førte efterforskerne til den egentlige gerningsmand: Pohls egen onkel, som boede på en stille gade i Dortmund-Hörde. Manden blev i marts 2024 dømt til livstid – mere end 31 år efter sin forbrydelse.

Profilering mellem videnskab og erfaring

Petermanns arbejdsmetode bygger på etablerede profileringsteknikker fra LKA, som han finpudserede under sit aktive arbejde. I bogen beskriver han, hvordan profilerer udvikler et psykologisk billede af gerningsmanden ud fra gerningsstedsspor, valg af offer og måden, forbrydelsen blev begået på. Det handler ikke om overtro, men om systematisk analyse af adfærdsmønstre og kriminologiske erfaringer.

Særligt værdifuldt er Petermanns beskrivelse af samarbejdet mellem profilerer, efterforskere og retsmedicinere. Han viser, hvordan forskellige fagligheder må arbejde sammen for at løse komplekse kriminalsager. Bundeskriminalamt (BKA) og de tyske landeskriminalpoliti bruger i dag rutinmæssigt sådanne tværfaglige tilgange ved alvorlige forbrydelser.

Ny teknologi ændrer opklaringen

Sagen om Stefanie Kruger eksemplificerer forandringen i kriminalefterforskning. Mens klassisk profilering fokuserer på adfærdsanalyse, har DNA-databaser og genealogi-platforme revolutioneret efterforskeres muligheder. Petermann behandler denne udvikling og viser, hvordan gamle og nye metoder kan arbejde sammen.

Den fuldstændige opklaring af Cold Case-sagen regnes blandt de mest spektakulære succeser i tysk kriminalhistorie de seneste år. Den demonstrerer, at selv årtier gamle sager kan løses gennem utholdelse og moderne teknologi – en besked, der giver håb til mange pårørende til uløste forbrydelser.

Mellem videnskab og menneskeskæbner

Det, der gør Petermanns bog særlig læseværdig, er balancen mellem kriminologisk faglig ekspertise og menneskers skæbner. Journalist Tatjana Kreidler bidrager med sin journalistiske kunnen til at gøre komplekse forhold forståelige, uden at falde tilbage i sensationalisme. Bogen gør klart: Bag hver sag står rigtige mennesker – ofre, pårørende og efterforskere, som ofte lever med sagerne i årevis.

For true crime-interesserede tilbyder værket en sjælden mulighed for at se bag kulisserne på efterforskningsarbejdet og forstå, hvordan profilerer arbejder. Samtidig er det et vidnesbyrd om tysk kriminalhistorie og udviklingen af bekæmpelsen af forbrydelser.