Efterretningstjeneste vidste om NSU-terrorister i 9 år

Journalisten Tanjev Schultz fra Süddeutsche Zeitung udgav i februar 2021 bogen "NSU – Die Akten: Was die Behörden wussten" ("NSU-Akterne: Hvad myndighederne vidste") – hidtil den mest omfattende dokumentation af tysk myndighedssvigt i NSU-sagen. Det 480 siders værk bygger på over 1.000 aktesider fra Verfassungsschutz (tysk indenrigsgeheimdienste), som Schultz tilkæmpede sig gennem informationsfrihedsloven mellem 2019 og 2020. Bogen blev i november 2021 tildelt Tysk Sachbuchpreis i kategori historie.

Geheimdiensten vidste – og forblev tavs

Kronologien over, hvad man vidste, er skræmmende: Allerede 1998 rapporterede en informant ved navn "Tarek" til Verfassungsschutz Baden-Württemberg om Uwe Mundlos' flugtplaner. Geheimdienesten kendte til forbindelsen mellem Mundlos og senere NSU-supporter Ralf Wohlleben – otte år før NSU-mordene begyndte.

I 2000 mødte informanten "Corelli" (Thomas Starke) Mundlos og Uwe Böhnhardt personligt i Chemnitz og meldte deres pludselige forsvinding. I 2006 noterede Verfassungsschutz "trioen" – Mundlos, Böhnhardt og Beate Zschäpe – som søgt, mens informanten "Irak" endda kendte til en boligadresse i Zwickau. I 2007 leverede informanten "Mario" endda fotografier af Zschäpe – men Verfassungsschutz Baden-Württemberg ignorerede forbindelsen til NSU på trods af advarsel fra tysk forbundskriminalpoliti.

Mens dette udfoldede sig, myrdede NSU ti mennesker: ni migranter og en politikvinde. Myndighederne jagede i stedet den racistiske "Döner-mord"-teori og mistænkte ofrenes familier selv.

29 informanter og systematisk arkivødelæggelse

Schultz' forskning identificerer 29 informanter i NSU-miljøet. Akterne dokumenterer et mønster: Kritisk information blev systematisk ikke videregivet til politiet eller forbundskriminalpoliti. Endnu mere skandaløst: I 2011, umiddelbart efter NSU's selv-afsløring den 4. november, destruerede Verfassungsschutz Baden-Württemberg 300 aktemapper.

"Akteødelæggelsen var ikke en fejl, men system," skriver Schultz. Geheimdienesten beskyttede sine informanter – på bekostning af menneskeliv. Ingen jagttilpasninger fandt sted, selv om konkrete tips på opholdssted forelå. Spørgsmålet om, hvorvidt informanter var direkte involverede i NSU-handlinger, forbliver ubesvaret på grund af akteødelæggelsen.

Reaktion fra tysk politik

Bogudgivelsen udløste politisk røre den 16. februar 2021. Forbundsindreministeren kaldte afsløringerne "chokerende og skamfulde" og fordrede fornyet gennemgang af alle NSU-akterne. Det tidligere NSU-udvalgsformand Alexander Dobrindt (CSU) erklærede i Bundestagget: "Bogen bekræfter totalt svigt."

Trods disse tilståelser fulgte ingen ny undersøgelseskommission. Den eneste konkrete handling var en anbefaling om digitalisering af akterne. For ofrenes familier og overlevende fra NSU-angrebene blev dette endnu én skuffelse i en endeløs kæde af institutionelt svigt.

Betydning for opklaring

Ralf Wohlleben blev i 2018 dømt til ti års fængsel og løsladt i 2024. Beate Zschäpe afsoner livstidsdom efter højesteretsdom fra juli 2018. Men geheimdienesternes rolle forblev stort set skjult – indtil Schultz' bog.

Dokumentationen viser: NSU var ikke et isoleret terrørnetværk, der opererede i skjul. Det opererede i skyggen af en geheimdieneste, der vidste alt og gjorde intet. Schultz' fortjeneste ligger i den grundige kronologi over dette svigt, der ikke tillader undskyldninger længere. Bogen er således ikke blot historisk dokumentation, men en tiltale mod et system, der prioriterede beskyttelse af sine strukturer før menneskeliv.