Dansk podcast udforsker kvinders rollen som drabsmænd

Værterne Jule Gölsdorf og Karolin Kandler bryder med tilsvarende podcasts ved at fokusere specifikt på sager, hvor kvinder bliver gerningspersoner. Mens hovedparten af true crime-podcasts centrerer sig omkring mandlige forbrydere, udforsker de to værter de psykologiske og samfundsmæssige baggrunde for kvindelig vold.

Et podcast, der udfordrer stereotyper

Since lanceringen har Sisters in Crime etableret sig som en vigtig stemme i den tysk-sprogede podcastlandskab. I maj 2026 rangerer podcastet på plads 16 blandt tyske historiepodcasts og når ud til et stadigt voksende publikum.

I hver episode går værterne dybere end blot at redegøre for handlingerne. De stiller spørgsmål til motiverne, de biografiske baggrunde og de samfundsmæssige forhold, der muligt har medvirket. Hvor kvindelige seriemordere ofte bliver undervurderet eller romantiseret i kriminologien, tilbyder Sisters in Crime et nuanceret perspektiv, der hverken dømmer eller undskylder, men søger at forstå.

Sagen fra Hereford: Episode 66

Episode 66 med titlen "Syv døde babyer, én station, ingen bevis" vakte særlig opmærksomhed. Sagen fandt sted i Hereford i Storbritannien – en by kendt for fred og ro. Værterne skildrer scenen: stille boligveje med tæt placerede huse, velplejet haver og trukne gardiner i tidlige morgentimer – en kontrast, der gør hospitalsstakingens grusomheder endnu mere påfaldende.

Syv babyer døde på samme hospitalstation, men konkrete beviser for forbrydelse manglede i første omgang. hospitalsmord hører til blandt de mest komplicerede sager inden for kriminalistikken, da grænserne mellem medicinsk svigt og forsætlig handling ofte er uklare. Gölsdorf og Kandler demonstrerer i episoden, hvordan efterforskere skal tackle sådan nogle sager, og hvilke psykologiske profiler der kan være på spil, når gerningspersonen arbejder i sundhedssektoren.

Psykologien bag kvindelig vold

Et centralt tema i Sisters in Crime er spørgsmålet om, hvorfor kvinder slår ihjel – og hvorfor samfundet ofte finder det mere chokerende end mandlig vold. Værterne belyser forskellige gerningspersonprofiler: fra Münchhausen-Stellvertreter-Syndrom til hævn- og forhold-relaterede drab, til seriemordere drevet af magt eller økonomiske motiver.

Et væsentligt punkt træder frem: kvindelige gerningspersoner bruger ofte andre metoder end mænd. Gift i stedet for vold, psykisk manipulation i stedet for fysisk overlegenhed. De udnytter deres rolle som omsorgspersoner, mødre eller partnere for at få adgang til ofrene. Samfundets forventning om, at kvinder er mindre voldelige af natur, gør det muligt for nogle gerningspersoner at forblive uopdagede over længere tid.

Hvorfor Sisters in Crime betyder noget

Med over 66 episoder har Sisters in Crime etableret sig som en fast bestanddel af podcastlandskabet. Succesen viser, at der er behov for nuanceret dækning af kvindelige gerningspersoner – væk fra sensationalisme og bagatellisering. Værterne formår at formidle komplekse psykologiske og sociologiske sammenhænge på forståelig vis uden at relativere sagernes alvor.

Podcastet hjælper med at belyse blinde pletter i offentlighedens opfattelse af kriminalitet og viser, at vold ikke er et udelukkende mandligt fænomen. Samtidig øger det bevidstheden om de særlige udfordringer, som efterforskere står over for, når gerningspersonen på grund af køn ikke er den primære mistænkte.