Gert Søndergaard Harkjær m.fl.

Hvem var Gert Søndergaard Harkjær, Henning Skov Hansen, Elmer Gert Jeppesen og Aksel Dybdal Andersen?

De fire mænd var alle politibetjente i den danske politistyrke. Den 18. september 1965 var de i tjeneste på Amager i København, da de blev inddraget i eftersættelsen af en person, der var mistænkt for biltyveri. Deres navne er i dag uløseligt knyttet til en af de mest alvorlige og omtalte politimordsager i dansk retshistorie.

Baggrunden for de fire betjentes tjeneste den skæbnesvangre efterårsdag kendes ikke i detaljer fra de tilgængelige kilder. Det, der er dokumenteret, er, at de alle fire var på aktiv tjeneste og deltog i en rutineoperation, der endte i tragedie. Politimuseet på politi.dk har registreret deres navne som en del af den historiske gennemgang af Palle Sørensen-sagen.

Deres personlige oplysninger — herunder fødselsdatoer, fødesteder og karriereforløb — fremgår ikke af de tilgængelige og verificerede kilder. Hvad kilderne entydigt bekræfter, er, at alle fire betjente mistede livet den 18. september 1965 som følge af skuddrab under en politiindsats på Amager.

Forbrydelsen

Den 18. september 1965 blev Gert Søndergaard Harkjær, Henning Skov Hansen, Elmer Gert Jeppesen og Aksel Dybdal Andersen skudt og dræbt under politiets eftersættelse af en formodet biltyv på Amager i København. Gerningsmanden var Palle Mogens Fogde Sørensen. AmagerLiv beskriver, hvordan Palle Sørensen skød og dræbte de fire politibetjente i forbindelse med denne episode.

Drabet på fire politibetjente i én og samme hændelse er ekstraordinært i dansk kriminalhistorie. DR's materiale om sagen karakteriserer forbrydelsen som bestialsk og beskriver, hvordan betjentene blev skudt ned under indsatsen. Det var en enkelt, afgrænset hændelse — ikke en serie af forbrydelser fordelt over tid — men konsekvenserne var katastrofale: fire betjente døde, og sagen rystede det danske samfund og politiet som institution.

Modus operandi var skyderi med skydevåben under en aktiv eftersættelse. De præcise omstændigheder omkring hvert enkelt skud og rækkefølgen af begivenhederne den dag fremgår ikke i tilstrækkelig detalje fra de tilgængelige kilder til at kunne gengives her uden spekulation.

Offerprofil

Alle fire ofre var mandlige politibetjente i aktiv tjeneste i København. De var på arbejde og udøvede deres embedspligt, da de blev dræbt. Der er tale om en erhvervsmæssig kontekst: ofrene opsøgte ikke frivilligt en farlig situation som privatpersoner, men handlede som repræsentanter for myndighederne i udøvelsen af politiets kerneopgaver.

At fire betjente omkom i én sammenhæng er usædvanligt i dansk politihistorie. Politiken har i en baggrundsartikel dokumenteret, at kun ni betjente i alt er blevet myrdet i tjenesten siden Anden Verdenskrig — og at Palle Sørensen-sagen fra 1965 dermed tegner sig for en uforholdsmæssigt stor andel af disse dødsfald alene.

Efterforskning og retssag

Palle Sørensen blev anholdt i forbindelse med hændelsen den 18. september 1965. Efterforskningen mundede ud i en retssag, hvor Sørensen blev idømt livstids fængsel for drabet på de fire politibetjente. Hverken domstolens navn, den præcise domsdato eller de lovparagraffer, der blev anvendt, fremgår entydigt af de verificerede kilder, der ligger til grund for denne profil.

Sagen er siden blevet en fast reference i diskussionen om politiets arbejdsvilkår og risici i Danmark. CPH Post rapporterede i februar 2018, at Palle Sørensen på tidspunktet for sin død var 90 år gammel — hvilket indebærer, at han havde afsonet en meget betydelig del af sin livstidsdom.

Status i dag

Alle fire ofre — Gert Søndergaard Harkjær, Henning Skov Hansen, Elmer Gert Jeppesen og Aksel Dybdal Andersen — afgik ved døden den 18. september 1965. Gerningsmanden Palle Sørensen, der var den direkte årsag til deres død, døde ifølge CPH Post den 2. februar 2018, 90 år gammel. Sagen er dermed afsluttet i juridisk forstand, men lever videre i dansk politihistorie og i offentlighedens bevidsthed som et af de mørkeste kapitler i politiets historie.

Åbne spørgsmål

De tilgængelige og verificerede kilder besvarer ikke alle spørgsmål om sagen. Fødselsdatoer, fødesteder og de fire betjentes individuelle karriereforløb er ikke dokumenteret i de kilder, der er anvendt i denne profil. Det er ligeledes uklart, om der foreligger yderligere retsdokumenter eller politirapporter, der uddyber hændelsesforløbet den 18. september 1965 i større detalje end det, der fremgår af de publicerede mediekilder og Politimuseets oversigt.

Det er heller ikke dokumenteret fra de tilgængelige kilder, om der siden 1965 har været rejst spørgsmål om efterforskningens forløb, om Sørensens tilregnelighed, eller om andre aspekter af retssagen. Sagen fremstår i de eksisterende kilder primært som et afsluttet og entydigt retsopgør — men en mere dybtgående arkivbaseret undersøgelse ville potentielt kunne afdække yderligere lag.

Mediedækning

Journalistiske reportager

Politiken bragte den 19. september 1965 reportagen Betjentene fik ingen chancer, der er en af de tidligste dokumenterede pressedækninger af sagen. Politiken har desuden bragt baggrundsartiklen Ni betjente myrdet i tjenesten siden Anden Verdenskrig, der placerer Palle Sørensen-sagen i en bredere historisk kontekst over drab på danske politibetjente i tjeneste. Politimuseet på politi.dk har publiceret en historisk gennemgang af sagen som del af politiets egen institutionelle hukommelse.