Palle Hardrup & Bjørn Schouw Nielsen

Hvem var Palle Hardrup og Bjørn Schouw Nielsen?

Palle Hardrup og Bjørn Schouw Nielsen er de to centrale figurer i en af de mest opsigtsvækkende straffesager i dansk kriminalhistorie — den såkaldte hypnosemordersag fra 1951. Sagen er enestående, fordi den rejste et spørgsmål, som ingen dansk domstol hidtil havde behandlet: kan en mand være hypnotiseret til at begå mord? Svaret, som retssystemet nåede frem til, forandrede den juridiske og psykologiske debat om menneskelig vilje og ansvar.

Palle Hardrup omtales i kilderne som »dobbeltmennesket Palle Hardrup« — en betegnelse, der antyder en opfattelse af ham som en person med to sider: den ordinære borger og den manipulerede gerningsmand. Han var 28 år på tidspunktet for forbrydelserne. Bjørn Schouw Nielsen beskrives i sagens kontekst som hypnotisøren og bagmanden — den der angiveligt formede og styrede Hardrups handlinger. Ingen af de to mænds fødselsdato eller fødested fremgår af det tilgængelige kildemateriale.

Forbrydelserne

I 1951 forsøgte Palle Hardrup at røve Landmandsbankens Nørrebroafdeling i København. Røveriet mislykkedes, og to bankansatte blev dræbt under forløbet. Det, der adskilte sagen fra andre bankrøverier, var påstanden om, at Hardrup ikke handlede af fri vilje — men derimod under indflydelse af hypnose udøvet af Bjørn Schouw Nielsen.

Ifølge anklagemyndigheden og retspsykiatriske vurderinger havde Schouw Nielsen over en længere periode manipuleret Hardrup psykologisk og hypnotisk, og derved formet ham til et redskab for sine egne planer. Modus operandi var således todelt: Schouw Nielsen som den intellektuelle og psykologiske bagmand, Hardrup som den udøvende aktør, der angiveligt ikke besad fuld kontrol over sine egne handlinger.

Sagen vakte international opsigt og satte gang i en bred debat om hypnosens juridiske og etiske implikationer. Spørgsmålet om, i hvilken grad hypnose kan ophæve strafferetligt ansvar, var aldrig tidligere blevet behandlet på dette niveau i en europæisk domstol.

Offerprofil

De to ofre var bankansatte ved Landmandsbankens Nørrebroafdeling i København. Det fremgår af kilderne, at der var tale om to dræbte medarbejdere, men deres navne, alder og øvrige personlige oplysninger fremgår ikke af det tilgængelige kildemateriale og gengives derfor ikke her.

Ofrene befandt sig på deres arbejdsplads under en ordinær arbejdsdag, da Hardrup trængte ind i banken for at gennemføre røveriet. De var tilfældige i den forstand, at de ikke personligt kendte gerningsmanden — de var til stede som medarbejdere i den institution, Hardrup havde udset sig som mål.

Efterforskning og retssag

Efter forbrydelserne identificerede dansk politi hurtigt Palle Hardrup som den direkte gerningsmand. Efterforskningen afslørede imidlertid hurtigt, at Bjørn Schouw Nielsen spillede en central rolle som bagmand og angiveligt hypnotisør. Begge mænd blev sigtet og stillet for retten i en sag, der fra starten tiltrak sig massiv opmærksomhed fra offentlighed, presse og retsvidenskabelige kredse.

Domstolen idømte Palle Hardrup livsvarig anbringelse i forvaringsanstalt, mens Bjørn Schouw Nielsen fik livsvarigt fængsel. Den danske Højesteret stadfæstede afgørelsen. Sagen satte for første gang i dansk retshistorie spørgsmålet om hypnotisk påvirkning som formildende omstændighed på den juridiske dagsorden — og afgørelsen er siden blevet citeret i international retsvidenskabelig litteratur.

Status i dag

Bjørn Schouw Nielsen afgik ved døden ved selvmord i 1971, mens han stadig afsonede sin straf. Palle Hardrup levede videre og døde i 2012, mere end seks årtier efter forbrydelserne. Sagen er i dag afsluttet rent juridisk, men lever videre i den kriminologiske, psykologiske og kulturelle bevidsthed som et af de mest kontroversielle eksempler på spørgsmålet om menneskelig vilje og ekstern manipulation i forbindelse med alvorlig kriminalitet.

Åbne spørgsmål

Det grundlæggende spørgsmål i sagen — om et menneske reelt kan hypnotiseres til at begå mord — forbliver uafklaret i videnskabelig forstand. Retten tog stilling til det juridiske ansvar, men den psykologiske og neurovidenskabelige debat om hypnosens faktiske magt over den menneskelige vilje fortsætter den dag i dag. Kritikere har peget på, at Hardrups fremstilling af sig selv som offer for Schouw Nielsens manipulation kan have tjent til at minimere hans eget ansvar.

Derudover er der spørgsmål, som kilderne ikke besvarer fyldestgørende: den præcise anholdelsesdato, de eksakte domsafsigelsesdatoer og de to ofres identitet er ikke dokumenteret i det tilgængelige materiale. Disse huller vidner om, at sagen trods sin berømmelse endnu ikke er fuldt ud arkiveret og tilgængeligt dokumenteret i åbne, digitale kilder.

Mediedækning

Drama og film

I 2018 udkom spillefilmen Murderous Trance (originaltitel: The Guardian Angel), der bygger direkte på hypnosemordersagen fra København. Filmen fik international biograf- og VOD-udgivelse og introducerede sagen for et nyt, globalt publikum.

Bøger

Bogen Hypnosemorderen – dobbeltmennesket Palle Hardrup er omtalt på Historie Online og giver en dybdegående fremstilling af sagen og af Palle Hardrups person. Forfatter og forlag fremgår ikke af det tilgængelige kildemateriale.

Dokumentarer

YouTube-kanalen Scandinavian Crimes (w/ Devante & Delila) har udgivet en video med titlen Copenhagen Hypnosis Murders, der gennemgår sagen for et internationalt publikum. Produktionsåret er ikke oplyst i kilderne.