Palle Hardrup og Bjørn Schouw Nielsen

Hvem var Palle Hardrup og Bjørn Schouw Nielsen?

Palle Hardrup og Bjørn Schouw Nielsen er de to centrale personer i en af dansk kriminalhistories mest omtalte og gådefulde sager: de såkaldte hypnosemord, der rystede Danmark i begyndelsen af 1950'erne. Sagen er exceptionel, ikke alene fordi den involverer dobbeltmord og bankrøveri, men fordi den rejser et spørgsmål, som stadig diskuteres den dag i dag: kan et menneske bringes til at begå drab under indflydelse af hypnose?

Hverken Hardrups eller Nielsens fødselsdatoer og fødesteder fremgår af de tilgængelige kilder. Det, der er verificeret, er, at de to mænd var tæt forbundne, og at retten fandt, at Nielsen udøvede en særlig og dybgående psykisk kontrol over Hardrup. Kilderne beskriver Nielsen som den styrende bagmand, der angiveligt anvendte hypnose og psykisk manipulation til at bringe Hardrup i en tilstand, hvor han var i stand til at begå det planlagte røveri og de deraf følgende drab.

Begge mænd er i dag afgået ved døden. Hardrup døde i 2012 som en gammel mand, mens Nielsen allerede i 1971 tog sit eget liv med cyankalium efter løsladelsen fra fængslet.

Forbrydelserne

Den 29. marts 1951 trådte Palle Hardrup ind i Landmandsbankens filial på Nørrebrogade i København. Under røveriet skød han og dræbte to mennesker. Gerningsstederne var placeret i København og Hvidovre, og sagen blev hurtigt en af tidens mest omtalte kriminalsager i Danmark.

Rettens teori, som holdt ved i begge instanser, var, at Bjørn Schouw Nielsen havde påvirket Hardrup gennem hypnose og psykisk manipulation. Nielsen havde ifølge efterforskningen desuden udleveret et patronmagasin til Hardrup og haft forbindelse til opholdsstedet forud for røveriet. Modus operandi var dermed todelt: Hardrup var den fysiske gerningsmand, mens Nielsen fungerede som den styrende bagmand med en usædvanlig metode.

Sagen blev i samtiden og siden betegnet som »hypnosemordene« — et udtryk, der afspejler rettens konklusion om, at Hardrup ikke handlede fuldt ud selvstændigt, men var sat i bevægelse af Nielsens manipulation.

Offerprofil

De to ofre blev dræbt i forbindelse med røveriet den 29. marts 1951 på bankfilialen på Nørrebrogade i København. Kilderne bekræfter, at der var tale om to dræbte, men oplyser ikke yderligere om ofrenes identitet, alder eller køn ud fra de tilgængelige kilder.

Sagen er dokumenteret som et dobbeltmord i forbindelse med et planlagt bankrøveri, og ofrene befandt sig på gerningsstedet på tidspunktet for Hardrups aktion.

Efterforskning og retssag

Efterforskningen afslørede hurtigt en forbindelse mellem Hardrup og Nielsen, og politiet pegede på, at Nielsen ikke blot havde kendskab til det planlagte røveri, men aktivt havde tilrettelagt det — herunder ved at levere patronmagasin og ved at have opretholdt en vedvarende psykisk indflydelse over Hardrup. Politimuseet beskriver sagen som et af de mest gådefulde eksempler på psykisk manipulation i dansk retshistorie.

I 1954 afsagde Østre Landsret dom i sagen. Palle Hardrup blev idømt tidsubestemt forvaring på en psykopatanstalt, mens Bjørn Schouw Nielsen blev idømt livsvarigt fængsel for medvirken til dobbeltmord og bankrøveri. Højesteret stadfæstede begge domme. Den europæiske menneskeret­tighedsdomstol behandlede efterfølgende aspekter af sagen, hvilket fremgår af ECHR-dokumentationen.

Status i dag

Begge mænd er afgået ved døden. Bjørn Schouw Nielsen tog sit eget liv med cyankalium i 1971, efter at han var blevet løsladt fra fængslet. Palle Hardrup døde i 2012 som en gammel mand. Sagen lever videre i dansk kulturhistorie og kriminalhistorie og er fortsat genstand for bøger, film og akademisk interesse.

Åbne spørgsmål

Hypnosemordene har aldrig været entydigt afklaret i den forstand, at spørgsmålet om hypnosens reelle rolle fortsat debatteres. Rettens konklusion om, at Nielsen hypnotiserede Hardrup til at begå drabene, var kontroversiel allerede i 1954 og er fortsat omdiskuteret: kan hypnose reelt bringes i anvendelse til at få et menneske til at slå ihjel mod sin vilje?

Kilderne giver ikke svar på, om der forelå yderligere ofre eller planlagte gerninger ud over det dokumenterede dobbeltmord i 1951. Anholdelsesdatoer og specifikke straffelovsbestemmelser fremgår ikke af de tilgængelige kilder. Den europæiske menneskerettighedsdomstols behandling af sagen indikerer, at retslige aspekter vedrørende Nielsen fortsat havde international bevågenhed efter dommens afsigelse.

Mediedækning

Drama og film

I 2018 udkom spillefilmen Murderous Trance, internationalt også kendt som The Guardian Angel, baseret direkte på hypnosemordenes sag. Filmen er den eneste tydeligt identificerede spillefilm om sagen i de tilgængelige kilder.

Bøger

Forlaget Gyldendal har udgivet bogen [Hypnosemorderen – dobbeltmennesket Palle Hardrup](https://www.gyldendal.dk/produkter/hypnosemorderen-9788702403909), som er en samlet fremstilling af Hardrups liv og den sag, han er forbundet med. Bogen er anmeldt og omtalt på historie-online.dk og udgør det mest udbyggede enkeltstående bogværk om sagen.