Abu Zubaydah-sagen — CIA-tortur og statshemmeligheder

Sagen kort

Abu Zubaydah-sagen er ikke en klassisk amerikansk straffesag, men et omfattende juridisk og menneskeretligt forløb om tortur og hemmelig tilbageholdelse. Sagen drejer sig om den saudisk-fødte palæstinenser Zayn al-Abidin Muhammad Husayn, kendt som Abu Zubaydah, der blev anholdt i Faisalabad i Pakistan i marts 2002 og siden har været tilbageholdt af USA — først i hemmelige CIA-fængsler, siden på Guantánamo Bay. Han er aldrig blevet tiltalt for nogen forbrydelse.

Det centrale juridiske vendepunkt kom den 3. marts 2022, da USA's højesteret i United States v. Zubaydah afgjorde, at det såkaldte statshemmelighedsprivilegium afskar Abu Zubaydah og hans advokater fra at få udleveret oplysninger om et CIA-fængsel i Polen i 2002–2003.

Forbrydelsen

De handlinger, sagen kredser om, er begået af amerikanske myndigheder og kontraktansatte mod Abu Zubaydah selv. Efter tilfangetagelsen i Pakistan blev han ifølge The Rendition Project overført til et hemmeligt CIA-fængsel i Thailand kort efter den 29. marts 2002. Her begyndte i begyndelsen af august 2002 de afhøringsmetoder, som CIA dengang kaldte "enhanced interrogation techniques".

Metoderne omfattede ifølge offentligt tilgængelige kilder waterboarding, ansigtsslag, ansigtsgreb, indespærring i små kasser, søvnberøvelse og næsten uafbrudte afhøringer. Det er dokumenteret, at Abu Zubaydah blev waterboardet 83 gange alene i august 2002. Programmet blev designet og udført af de to kontrakt-psykologer James Mitchell og John Jessen, som CIA havde hyret til opgaven.

Fra Thailand blev Abu Zubaydah flyttet videre i et netværk af hemmelige fængsler — black sites — i bl.a. Polen, Marokko, Litauen og Afghanistan, før han i september 2006 blev overført til Guantánamo Bay sammen med øvrige såkaldte "high-value detainees".

Ofrene

Det primære offer i sagens menneskeretlige dimension er Abu Zubaydah selv. Han blev født i Saudi-Arabien af palæstinensiske forældre og blev af CIA efter terrorangrebene den 11. september 2001 anset for at være en højtstående figur i al-Qaeda og en nær medarbejder til Osama bin Laden.

Den vurdering er senere blevet væsentligt nedjusteret. Den amerikanske regering har ifølge senere retsdokumenter og rapporter erkendt, at han ikke var medlem af al-Qaeda og ikke spillede den centrale rolle, CIA oprindeligt antog. Han har siddet fængslet uden tiltale i over to årtier, og FN's menneskerettighedseksperter har gentagne gange krævet ham løsladt og betegnet hans frihedsberøvelse som vilkårlig.

Der er ingen særskilt drabs- eller voldsofferkreds i sagen — sagen handler om statslig magtanvendelse mod én tilbageholdt.

Efterforskning

Abu Zubaydah blev pågrebet under en koordineret razzia i Faisalabad den 28. marts 2002, hvor pakistansk og amerikansk efterretningspersonale stormede et tilholdssted. Han blev såret under aktionen og modtog medicinsk behandling, før han blev overdraget til CIA.

Den efterfølgende "efterforskning" var ikke en klassisk strafferetlig efterforskning, men en hemmelig afhøringsoperation. Afgørende dokumentation om forløbet er senere kommet frem via lækager, retssager mod CIA i Europa og USA, samt Senatets efterretningskomités omfattende torturrapport fra 2014. Rapporten konkluderede bl.a., at CIA-programmet var langt mere brutalt og langt mindre effektivt, end myndighederne havde oplyst.

Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol har desuden i flere domme — mod bl.a. Polen og Litauen — fastslået, at Abu Zubaydah blev tortureret på black sites på disse landes territorier.

Retssag og dom

Der er aldrig rejst tiltale mod Abu Zubaydah, og han er aldrig blevet stillet for en militærkommission på Guantánamo. Omvendt er heller ingen CIA-medarbejdere blevet strafferetligt dømt i USA for behandlingen af ham.

De vigtigste retsafgørelser vedrører sagens civile og processuelle sider. I 2022 afgjorde USA's højesteret med 7-2 i United States v. Zubaydah, at statshemmelighedsprivilegiet hindrede udlevering af oplysninger til brug i en polsk efterforskning af CIA's fængsel ved Stare Kiejkuty. Dommerne henviste til, at bekræftelse eller benægtelse af fængslets eksistens kunne skade nationale sikkerhedsinteresser, selv om oplysningerne reelt allerede var offentligt kendte. Sagen blev hjemvist med besked om at afvise begæringen om bevisførelse.

Parallelt verserer fortsat sager om habeas corpus og om vilkårene for hans fortsatte tilbageholdelse, og en afgørelse fra Ninth Circuit i 2025 berører dele af det civile spor.

Sagen i dag

Abu Zubaydah sidder fortsat fængslet på Guantánamo Bay uden tiltale. Han er en af de længst tilbageholdte fanger i lejren. I januar 2025 opfordrede en gruppe af FN's særlige rapportører USA til at løslade ham og beskrev hans tilbageholdelse som vilkårlig og i strid med folkeretten.

Sagen har sat dybe spor i amerikansk og international ret. Den er blevet symbolet på CIA's torturprogram efter 11. september, på brugen af statshemmeligheder til at lukke domstolene for ofre, og på Guantánamo som et juridisk gråzonefængsel. Tegninger lavet af Abu Zubaydah selv om hans behandling er senere blevet offentliggjort og brugt som dokumentation i menneskerettighedsrapporter. Hans advokater fortsætter arbejdet for at få ham løsladt eller i det mindste overført til et tredjeland, mens den amerikanske regering fastholder, at han udgør en sikkerhedsrisiko, jf. den løbende dækning hos SCOTUSblog.