KrimiNyt | Aileen Wuornos-sagen — seriemord i Florida

Sagen kort

Aileen Wuornos-sagen er en af USA's mest omtalte seriemordssager, hvor den prostituerede Aileen Carol Wuornos mellem november 1989 og november 1990 dræbte syv mænd langs motorvejene i central Florida. Wuornos mødte ofrene som blaffer eller sexarbejder, kørte med dem til afsides steder, skød dem flere gange og stjal derefter deres penge, ejendele og biler. Hun blev anholdt i januar 1991, dømt til døden ved flere floridianske domstole og henrettet ved dødelig indsprøjtning den 9. oktober 2002.

Forbrydelsen

Drabsserien begyndte den 30. november 1989, da den 51-årige elektronikforretningsejer Richard Mallory samlede Wuornos op i området omkring Clearwater/Daytona Beach. De kørte ud i et øde område til et seksuelt møde, hvor Wuornos skød Mallory flere gange og efterlod hans krop i skoven. Hans bil blev senere fundet forladt.

I løbet af 1990 fulgte yderligere seks drab efter samme modus operandi: byggearbejderen David Spears, rodeo-arbejderen Charles Carskaddon, missionæren Peter Siems (hvis lig aldrig blev fundet), pølsesælgeren Troy Burress, den pensionerede politichef Charles "Dick" Humphreys og lastbilchaufføren Walter Gant. Alle blev skudt med en .22-kaliber pistol, og deres biler og ejendele blev efterfølgende stjålet. Ofrene blev typisk fundet på øde lokaliteter langs vejene i central Florida.

Tidslinje

29. februar 1956

Aileen Wuornos født

Aileen Carol Pittman fødes i Rochester, Michigan, ind i en familie præget af forladelse og misbrug.

30. november 1989

Første bekræftede mord

Richard Mallory, 51, bliver skudt efter at have samlet Wuornos op i Florida. Hans lig og forladte bil bliver senere fundet i det centrale Florida.

1. juni 1990

Serie af motorvejsmord

Mellem midten og slutningen af 1990 bliver ofrene David Spears, Charles Carskaddon, Peter Siems, Troy Burress, Dick Humphreys og Walter Gant dræbt på afsides steder i det centrale Florida.

4. juli 1990

Siems' bil kørt galt og forladt

Peter Siems' bil bliver totalskadet og forladt; vidner beskriver to kvinder, der forlader stedet, hvilket giver efterforskerne et tidligt spor.

9. januar 1991

Wuornos anholdt

Wuornos bliver anholdt i en bar i Florida, efter at efterforskere knytter hende til ofrene gennem pantebrevregistre og et tommelfingertryk på en pantekvittering.

27. januar 1992

Dømt for Mallory-mordet

En jury i Florida dømmer Wuornos for førstegradsmord på Richard Mallory; hun idømmes dødsstraf.

15. maj 1992

Yderligere dødsstraffe

Wuornos erklærer sig skyldig eller bliver dømt i yderligere mordssager og modtager flere dødsdomme ved domstole i Florida.

9. oktober 2002

Henrettelse

Aileen Wuornos henrettes ved giftindsprøjtning i Florida State Prison efter at have opgivet yderligere appeller.

Ofrene

De syv bekræftede ofre var alle voksne mænd, der enten arbejdede på vejene eller var i transit gennem Florida. Richard Mallory drev en elektronikforretning og var det første offer. David Spears arbejdede i byggebranchen, mens Charles Carskaddon var på rejse gennem staten. Peter Siems var pensioneret sømand og lægmissionær, hvis bil blev fundet væltet i Orange Springs med Wuornos' håndaftryk på rattet — men selve liget blev aldrig fundet.

Troy Burress arbejdede som pølseudbringer, og Charles "Dick" Humphreys var pensioneret politichef og børneforsorgsmedarbejder. Walter Gant blev det sidste bekræftede offer. Ofrene havde det til fælles, at de var alene på landevejen og samlede en kvindelig blaffer op — en sårbarhed Wuornos systematisk udnyttede.

Efterforskning

Efterforskningen tog fart, da politiet i flere counties begyndte at se mønsteret: mænd skudt med samme kaliber, biler efterladt, ejendele forsvundet. Det afgørende vendepunkt kom via pantelånerkæden, hvor Wuornos havde solgt flere af ofrenes ejendele. En pantelånekvittering med hendes tommelfingeraftryk koblede hende direkte til Richard Mallorys ejendele.

Fingeraftryk fra Peter Siems' bil bekræftede yderligere mistanken. Politiet udsendte fantomtegninger af to kvinder set forlade Siems' bil, hvilket førte til identifikation af både Wuornos og hendes daværende kæreste Tyria Moore. Efter Wuornos' anholdelse den 9. januar 1991 på baren The Last Resort i Port Orange spillede Tyria Moores vidneudsagn en central rolle: hun samarbejdede med politiet og optog telefonsamtaler, hvor Wuornos i praksis tilstod drabene for at fritage Moore for ansvar.

Retssag og dom

Den første retssag omhandlede drabet på Richard Mallory og fandt sted i januar 1992. Wuornos hævdede selvforsvar og forklarede, at Mallory havde voldtaget og mishandlet hende. Juryen afviste forklaringen og fandt hende skyldig i overlagt drab den 27. januar 1992. Hun blev idømt dødsstraf af dommer Uriel Blount.

I de følgende måneder erklærede Wuornos sig skyldig i drabene på Spears, Burress og Humphreys og modtog yderligere dødsdomme. Senere blev hun også dømt for drabene på Carskaddon og Gant. I alt modtog hun seks dødsdomme. Florida Supreme Court stadfæstede dommene, og Wuornos opgav efter mange år sine appeller og bad selv om at blive henrettet.

Sagen i dag

Aileen Wuornos blev henrettet ved dødelig indsprøjtning den 9. oktober 2002 i Florida State Prison. Hendes sidste ord var den kryptiske bemærkning om at vende tilbage "like Independence Day, with Jesus." Sagen har siden været genstand for omfattende kulturel bearbejdning: Nick Broomfields to dokumentarer rejste tvivl om rettergangens kvalitet og Wuornos' mentale tilstand, og spillefilmen "Monster" fra 2003 gav Charlize Theron en Oscar for hovedrollen.

Sagen indtager en særlig plads i amerikansk kriminalhistorie som et af de få veldokumenterede tilfælde af en kvindelig seriemorder. Den har givet anledning til akademiske studier inden for kvindeforskning, retspsykiatri og kriminologi, og diskussionen om Wuornos' barndom præget af misbrug, hendes mentale helbred og spørgsmålet om, hvorvidt det første drab faktisk var selvforsvar, fortsætter den dag i dag.