Amagermanden — Marcel Lychau Hansens voldtægts- og drabsserie

Sagen kort

Amagermanden er betegnelsen for Marcel Lychau Hansen, født 2. oktober 1965, der blev dømt for en af Danmarks mest omfattende serieforbrydelser i nyere tid. Hansen blev idømt livstid af Københavns Byret den 22. december 2011 for to mord, seks voldtægter, røveri med dødelig udgang, voldtægt med dødelig udgang samt forsøg på brandstiftelse. Forbrydelserne blev begået over en periode på 23 år mellem 1987 og 2010, primært i København og på Amager, før DNA-beviser endeligt knyttede ham til gerningsstederne.

Sagen er en af de mest markante eksempler på, hvordan moderne DNA-teknologi kan løse årtier gamle forbrydelser og bringe lange perioder med strafrihed til ophør. Hansen levede som en tilsyneladende normal borger gennem størstedelen af sin kriminelle karriere, mens hans ofre og deres familier ventede forgæves på opklaring.

Forbrydelsen

Marcel Lychau Hansens forbrydelser begyndte i 1987 i Valby, hvor han myrdede og røvede den 73-årige Edith Louise Andrup. Efter drabet forsøgte han at sætte ild til hendes lejlighed for at ødelægge beviser – en handling der senere blev kategoriseret som forsøg på brandstiftelse i dommen.

Tre år senere, i 1990, eskalerede volden yderligere. I Fasanskoven på Amager blev den 42-årige Lene Buchardt Rasmussen voldtaget og myrdet. Denne forbrydelse forblev uopklaret i over to årtier og blev et af de mest ikoniske cold cases i dansk kriminalhistorie.

I 1995 udførte Hansen en serie af sadistiske seksuelle overgreb) i et privat hjem på Amager. Ofrene omfattede tre teenagepiger og en 23-årig kvinde, der alle blev udsat for grove voldtægter og seksuelle overgreb. Disse forbrydelser bar præg af planlagt brutalitet og kontrol.

Den sidste kendte forbrydelse fandt sted i september 2010, da Hansen voldtog en 17-årig pige med kniv i en kolonihave på Amager. Dette overfald blev afgørende for efterforskningen, da det sikrede friskt DNA-materiale, der kunne matches mod det historiske bevismateriale fra tidligere gerningssteder.

Hansens fremgangsmåde var præget af sadisme og brug af våben – især kniv – til at intimidere og kontrollere sine ofre. De fleste angreb fandt sted på steder, hvor ofrene var isolerede og sårbare.

Ofrene

Edith Louise Andrup var en 73-årig kvinde, der blev offer for røverimord i sit eget hjem i Valby i 1987. Hun repræsenterede en særlig sårbar gruppe ofre – ældre borgere alene i deres boliger.

Lene Buchardt Rasmussen var 42 år, da hun blev voldtaget og myrdet i Fasanskoven på Amager i 1990. Hendes mord forblev uopklaret i 21 år og efterlod familie og venner uden lukning i over to årtier.

De tre teenagepiger og den 23-årige kvinde, der blev udsat for gruppevoldtægt i 1995, overlevede overgrebene, men bar fysiske og psykiske ar fra den traumatiske oplevelse. Deres identiteter er blevet beskyttet i den offentlige dækning af sagen.

Den 17-årige pige, der blev voldtaget i kolonihaven i september 2010, blev utilsigtet nøglen til opklaringen af hele sagen. Hendes mod til at anmelde forbrydelsen sikrede DNA-beviset, der lukkede kæden af forbrydelser.

Udover disse verificerede ofre har efterforskere og medier spekuleret i, om der kan være yderligere ukendte ofre gennem de 23 år, Hansen var aktiv.

Efterforskning

Efterforskningen af Amagermanden strakte sig over næsten to og en halv årti og involverede flere generationer af efterforskere. De tidlige sager fra 1987 og 1990 blev efterforsket med tidens begrænsede teknologi, og selvom der blev sikret biologiske spor, kunne disse ikke analyseres med moderne DNA-metoder.

Gennembruddet kom i 2010, da DNA-materiale fra voldtægten af den 17-årige pige i kolonihaven blev analyseret og indsat i politiets DNA-register. Dette matchede DNA-spor fra de historiske gerningssteder i Valby og Fasanskoven samt fra overgrebene i 1995.

Det afgørende DNA-bevis blev beskrevet som "uimodsigeligt" af både anklager og ret. Den genetiske profil var så distinkt, at den med statistisk sikkerhed kunne knyttes til samme gerningsmand på tværs af alle gerningssteder.

Marcel Lychau Hansen blev anholdt den 12. november 2010. Anholdelsen kom som et chok for hans omgangskreds, der havde kendt ham som en tilsyneladende normal borger uden kriminel fortid.

Efterforskningen afslørede, at Hansen havde været i stand til at undgå opdagelse i årtier, delvist fordi forbrydelserne var spredt over tid og forskellige geografiske områder, og delvist fordi DNA-teknologien først i 2000'erne blev sofistikeret nok til at matche gamle spor.

Retssag og dom

Retssagen mod Marcel Lychau Hansen fandt sted ved Københavns Byret i december 2011. Sagen blev behandlet af både juridiske dommere og nævninge, der skulle tage stilling til en lang række alvorlige anklager.

Anklageskriftet omfattede to mord, seks voldtægter, røveri med dødelig udgang, voldtægt med dødelig udgang samt forsøg på brandstiftelse. Derudover var der en anklage vedrørende et seksuelt overfald og kvælningsforsøg i Vangede i 2007, som Hansen blev frifundet for.

DNA-beviserne var centrale i retssagen. Eksperter forklarede nævningene, hvordan de genetiske profiler fra alle gerningssteder matchede Hansens DNA med en sandsynlighed, der i praksis udelukkede enhver rimelig tvivl.

Den 19. december 2011 fandt retten Hansen skyldig i hovedparten af anklagerne. Frifindelsen i 2007-sagen skyldtes utilstrækkeligt bevismateriale til at knytte ham til netop denne hændelse.

Tre dage senere, den 22. december 2011, blev dommen afsagt: livstid – Danmarks strengeste straf. Dommen afspejlede forbrydelsernes grovhed, det høje antal ofre og den lange periode, hvor Hansen havde begået forbrydelser.

Hansen anede ikke anke, og dommen vandt retskraft kort efter.

Sagen i dag

Marcel Lychau Hansen afsoner fortsat sin livstidsdom i det danske fængselssystem. Livstid i Danmark betyder ikke automatisk livsvarigt fængsel, men gennemsnitligt 16-17 år, hvorefter der kan søges om prøveløsladelse. I Hansens tilfælde har myndighederne ikke offentliggjort, hvornår eller om han kan forvente prøveløsladelse.

Sagen har tiltrukket betydelig medieopmærksomhed både nationalt og internationalt. Dokumentarserien The Copenhagen Killer på tre afsnit har fortalt historien til et internationalt publikum, mens adskillige true crime-podcasts har dækket sagen i detaljer.

Efterforskningsmæssigt er sagen formelt lukket, men spørgsmålet om mulige yderligere ukendte ofre forbliver ubesvaret. Politiet har ikke offentliggjort, om der pågår aktiv efterforskning af eventuelle andre sager, der kunne knyttes til Hansen.

For de overlevende ofre og de dræbtes familier repræsenterer dommen en vis form for retfærdighed, omend forsinket. Flere af ofrene har gennem årene udtalt, at den lange ventetid på opklaring har forværret deres traumer.

Sagen står som et monument over DNA-teknologiens betydning i moderne kriminalefterforskning og som en påmindelse om, at selv årtier gamle forbrydelser kan opklares, når teknologien udvikler sig.