Backpage.com-sagen — føderal straffesag mod annonceside

Sagen kort

Backpage.com-sagen er en amerikansk føderal straffesag, hvor ledelsen bag den populære annonceside Backpage.com blev tiltalt og dømt for at have faciliteret prostitution og hvidvasket indtægterne herfra. Sagen omfattede ifølge anklagemyndigheden også menneskehandel med mindreårige, der blev udbudt via sidens 'adult services'-sektion. Selskabets hovedsæde lå i Phoenix-området, og det var her, den centrale føderale straffesag blev ført.

De primære tiltalte var medstifterne Michael Lacey og James Larkin, de tidligere ejere Scott Spear og John 'Jed' Brunst samt administrerende direktør og medstifter Carl Ferrer. Sagen blev en af de mest profilerede amerikanske retssager om online-faciliteret menneskehandel.

Forbrydelsen

Backpage blev lanceret i 2004 og voksede hurtigt til at blive en af USA's største klassificerede annoncesider. Sidens 'adult services'-sektion blev en betydelig indtægtskilde, og ifølge anklagemyndigheden vidste ledelsen, at sektionen i vid udstrækning blev brugt til prostitutionsannoncer — herunder annoncer, der involverede mindreårige.

Anklagemyndigheden hævdede, at Backpages ledelse aktivt redigerede annoncer for at fjerne åbenlyse henvisninger til prostitution, men beholdt indholdets reelle karakter. Derved kunne siden fastholde et stort marked uden at fremstå åbenlyst ulovligt. Den føderale pressemeddelelse fra Justitsministeriet beskriver et system, der over perioden fra september 2010 til april 2018 genererede omkring 500 millioner dollar i prostitutionsrelaterede indtægter.

For at skjule pengestrømmene anvendte ledelsen ifølge anklagen et netværk af bankkonti, kryptovaluta og udenlandske selskaber. Denne hvidvask udgjorde en central del af tiltalen.

Ofrene

Dette er ikke en sag med ét enkelt offer, men derimod en sag, der involverede mange ofre for menneskehandel over en periode på næsten et årti. En central del af bevismaterialet vedrørte mindreårige, der blev annonceret og solgt seksuelt via Backpages platform.

I den civile sag Doe No. 1 v. Backpage.com, behandlet ved First Circuit Court of Appeals, var sagsøgerne alle mindreårige på tidspunktet for deres udnyttelse. De var blevet handlet gennem annoncer på siden. Domstolen behandlede dengang spørgsmålet om, hvorvidt Section 230 i Communications Decency Act beskyttede Backpage mod erstatningsansvar — et spørgsmål, der senere blev central i den politiske debat om online-platforme.

Fordi sagen omfattede et stort antal ofre, har Justitsministeriet etableret en særlig erstatningsproces for ofre, der blev handlet via Backpage.

Efterforskning

Efterforskningen strakte sig over flere år og involverede FBI, IRS Criminal Investigation samt Postal Inspection Service. Et vigtigt vendepunkt var en omfattende senatsrapport fra januar 2017, udarbejdet af Senatets Permanent Subcommittee on Investigations. Rapporten dokumenterede, hvordan Backpage systematisk redigerede annoncer for at skjule deres reelle karakter, og den lagde grunden til den efterfølgende straffesag.

Den 6. april 2018 beslaglagde føderale myndigheder Backpage.com og lukkede siden ned. Få dage senere indgik CEO Carl Ferrer en aftale med anklagemyndigheden, hvor han erkendte sig skyldig og indvilligede i at samarbejde mod de øvrige tiltalte. Hans vidnesbyrd blev en hjørnesten i den efterfølgende retssag.

Retssag og dom

Den første retssag i Phoenix endte med en mistrial. Ved den anden retssag i 2023 blev Scott Spear og John 'Jed' Brunst kendt skyldige af en føderal jury i det såkaldte 500-millioner-dollar-prostitutionssystem. Begge mænd var på det tidspunkt i 70'erne.

Michael Lacey blev i samme retssag dømt for én hvidvaskanklage, mens juryen ikke kunne nå til enighed om de øvrige punkter. I august 2024 idømte den føderale dommer Lacey fem års fængsel og en bøde på fire millioner dollar. James Larkin nåede aldrig at blive dømt — han tog sit eget liv i juli 2023, kort før den planlagte gentagelse af retssagen.

Carl Ferrer afventer fortsat endelig strafudmåling som led i sin samarbejdsaftale.

Sagen i dag

Backpage-sagen står som en af de mest betydningsfulde amerikanske retssager om online-faciliteret menneskehandel. Sagen førte direkte til vedtagelsen af FOSTA-SESTA-lovgivningen i 2018, der indskrænkede den juridiske immunitet, som onlineplatforme tidligere nød under Section 230 i sager om sexhandel.

Justitsministeriet har etableret en officiel proces, hvor ofre, der blev handlet via Backpage, kan søge erstatning. Sagen fortsætter med at blive analyseret i juridisk og kriminologisk litteratur som et eksempel på, hvordan digitale platforme kan misbruges til menneskehandel — og hvordan retssystemet kan reagere på det.