Baker Street-ranet: Kongelig skandale eller mytehistorie?

I september 1971 udfører en velorganiseret bande et røveri, som skulle blive en af de mest fascinerende historier i engelsk kriminalhistorie. Gerningsmændene havde lejet en butik to døre fra Lloyds Banks Baker Street-filial og gravede derefter en 40 fod (12 meter) lang tunnel for at komme op gennem gulvet i banktresoreriet.

Angrebet blev udført med bemærkelsesværdig præcision. Røverbanden gav sig ikke med det åbenlyse – de gravede sig nemlig helt ind i hvælvingen og fik således adgang til talrige private pengeskabe. Det præcise beløb, der blev stjålet, blev aldrig fastslået, men efterforskere estimerer det til mellem 1,25 millioner og 3 millioner pund. Politiet genoprettede kun 231.000 pund af det stjålne gods.

Men det var ikke bare det stjålne værditøj og kontanter, der gjorde røveriet legendeartet. Hurtig efter røveriet begyndte rygter at cirkulere om indholdet i nogle af de private bokse. Ifølge sagnet skulle der blandt andet være kompromitterende fotografier af prinsesse Margaret og skuespilleren John Bindon i en af kasserne. Rygterne om kongelige hemmeligheder spredte sig som lystfyrværkeri gennem medierne og befolkningen.

Det mystiske omkring røveriet blev ikke mindre af, at politiet aldrig oplyste det fulde omfang af, hvad der var blevet stjålet, og hvilket indhold bokseene havde. Hemmeligholdelsen fyrede fantasien endnu mere.

I årtierne der fulgte, blev Baker Street-røveriet del af populærkulturen. I 2008 udgav filmselskabet en krimilfilm kaldet 'The Bank Job' med Jason Statham i hovedrollen. Filmen bygger løst på røveriet, men blander fiktionen kraftigt ved at inkludere historier om MI5, prinsesse Margaret-fotografierne og den jamaicansk-britiske aktivist Michael X.

For historikere og kriminalister er det vigtigste at fastslå: der er ingen evidens, der understøtter rygternes påstande om kongelige fotografier. De er blevet bredt afvist af kilder, der har undersøgt røveriet. Filmen 'The Bank Job' er således rent fiktivt drama inspireret af virkelighed – ikke dokumentation af den.

En anden dimension af røveriet forbliver dog klassificeret. Det britiske National Archives har klassificeret dokumenter relateret til røveriet som hemmelige. Disse papirer er sat under embargo og vil først blive frigivet i januar 2071 – hele 100 år efter røveriet. Det vækker fortsatte spørgsmål om, hvad myndighederne ønsker at holde skjult, og hvorvidt der er hold i nogle af de gamle historier.

I dag er Baker Street-røveriet tilbage i medierne, blandt andet fordi tiden trækker op til, at nogle af hemmeligheder potentielt kan blive afsløret. Det er en påmindelse om, at selv efter femti år kan et velbraveligt udført bankrøveri stadig fange vores fantasi – især når myten omkring det lader til at være vigtigere end det faktiske røveri.