Bikram Choudhury-sagen — civile søgsmål mod yogaguruen

Sagen kort

Bikram Choudhury-sagen betegner en række amerikanske civile søgsmål mod den indiskfødte yogaguru Bikram Choudhury (født 1946), grundlæggeren af det globale Bikram yoga-imperium. Choudhury blev fra omkring 2013 mødt af anklager om sexchikane, seksuelle overgreb og voldtægt fra flere tidligere elever og medarbejdere. Den mest centrale juridiske afgørelse faldt i Los Angeles Superior Court i 2016, hvor en jury tilkendte Choudhurys tidligere chefjurist Minakshi Jafa-Bodden over 7 millioner dollars i erstatning. Strafferetligt blev Choudhury aldrig tiltalt i USA, da anklagemyndigheden i Los Angeles vurderede, at beviserne var utilstrækkelige.

Forbrydelsen

Anklagerne mod Choudhury spænder over flere år og omfatter både sexchikane på arbejdspladsen, seksuelle overgreb og decideret voldtægt. Flere kvinder har beskrevet, hvordan overgrebene fandt sted under intensive lærertræningskurser, hvor deltagerne i ugevis var samlet i lukkede miljøer på hoteller i Californien. Her skulle Choudhury have udnyttet sin position som åndelig og fysisk autoritet til at krænke kvindelige kursister.

I Jafa-Boddens civile sag blev det dokumenteret, at Choudhury gentagne gange kom med obskøne seksuelle kommentarer over for hende, skabte et fjendtligt arbejdsmiljø og endte med at fyre hende, da hun nægtede at dække over hans adfærd og rejste kritik af hans behandling af andre kvinder. Juryen fandt ham ansvarlig for sexchikane, uretmæssig afskedigelse og fandt desuden, at hans handlinger var præget af ondskab, undertrykkelse og bedrag — en konstatering, der gjorde det muligt at tilkende straferstatning.

Ofrene

De identificerede sagsøgere i de amerikanske civile sager omfatter blandt andre Minakshi Jafa-Bodden, der var Choudhurys chefjurist og general counsel for Bikram's Yoga College of India. Hendes sag blev den juridisk afgørende. Sarah Baughn beskrives i dækningen som den første kvinde, der offentligt anklagede Choudhury for seksuel forulempelse, og hendes vidnesbyrd står centralt i den senere Netflix-dokumentar om sagen.

Yderligere kvinder, herunder Larissa Anderson og Jill Lawler, indgav sammen med flere andre i alt syv civile søgsmål mod Choudhury med anklager om alt fra chikane til voldtægt. De præcise aldre på ofrene er ikke konsistent rapporteret i de tilgængelige kilder, men flere af dem var unge yogaelever, der havde betalt store summer for at deltage i Choudhurys lærertræningsprogrammer.

Efterforskning

I 2013 blev en sag mod Choudhury forelagt Los Angeles County District Attorney's Office med henblik på strafferetlig forfølgning. Efter gennemgang af materialet meddelte anklagemyndigheden imidlertid, at der ikke var tilstrækkelige beviser til at rejse tiltale. Beslutningen skuffede flere af de kvinder, der havde stået frem, men åbnede samtidig vejen for den civile retsforfølgning, hvor beviskravet er lavere.

Flere advokatfirmaer specialiserede i ofre for seksuelle overgreb tog efterfølgende sagerne, og parallelt med Jafa-Boddens sag verserede flere andre civile søgsmål mod Choudhury og hans yogaimperium. Choudhury selv flygtede på et tidspunkt fra USA og opholdt sig efterfølgende i blandt andet Indien, Mexico og Spanien, hvor han fortsat afholdt lærertræninger.

Retssag og dom

I januar 2016 nåede Jafa-Boddens civile sag frem til dom ved Los Angeles Superior Court. Juryen fandt Choudhury ansvarlig og tilkendte først kompensatorisk erstatning og dernæst en betydelig straferstatning, så det samlede beløb endte på over 7 millioner dollars. Det var første gang, en amerikansk domstol formelt fastslog Choudhurys ansvar for sexchikane og uretmæssig afskedigelse.

Choudhury nægtede imidlertid at betale erstatningen og forsøgte at skjule sine aktiver. Det førte til, at en dommer i Los Angeles senere udstedte en arrestordre mod ham som led i tvangsfuldbyrdelsen af dommen. Arrestordren har dog i praksis været vanskelig at effektuere, da Choudhury befinder sig uden for USA.

Sagen i dag

Bikram Choudhury opholder sig fortsat uden for USA og er aldrig blevet strafferetligt dømt. Han fortsætter ifølge medieomtale med at afholde yogakurser i udlandet, hvilket har vakt betydelig kritik fra ofrenes side og fra yogasamfundet bredt. Bikram yoga som disciplin findes stadig, men mange studier har taget afstand fra grundlæggeren og omdøbt sig til "hot yoga" for at distancere sig fra hans navn.

Netflix-dokumentaren Bikram: Yogi, Guru, Predator fra 2019 bragte fornyet international opmærksomhed på sagen og gav ofrene en platform til at fortælle deres historier. Sagen indgår i dag i den bredere #MeToo-bølge som et eksempel på, hvordan magtmisbrug kan finde sted inden for wellness- og spiritualitetsindustrien, og på de begrænsninger, der ligger i det amerikanske retssystem, når en anklaget unddrager sig både civil fuldbyrdelse og strafferetlig forfølgning ved at opholde sig i udlandet.