Billy Milligan-sagen — overgrebssag med 24 personligheder

Sagen kort

Billy Milligan-sagen er en amerikansk straffesag fra slutningen af 1970'erne, hvor den dengang 22-årige William Stanley Milligan blev tiltalt for kidnapning, røveri og voldtægt mod tre kvindelige studerende ved Ohio State University i Columbus. Forbrydelserne fandt sted i oktober 1977, og den 4. december 1978 blev Milligan — som den første person i amerikansk retshistorie — frikendt på grund af sindssyge med henvisning til en diagnose af multipel personlighedsforstyrrelse, i dag kendt som dissociativ identitetsforstyrrelse. Sagen betragtes som opklaret, men er fortsat genstand for både juridisk, psykiatrisk og populærkulturel debat.

Forbrydelsen

I løbet af oktober 1977 blev tre kvindelige studerende fra Ohio State University i Columbus, Ohio, udsat for en række sammenhængende overgreb på eller nær campus. Ifølge anklageskriftet blev kvinderne kidnappet, frarøvet deres ejendele og voldtaget. Modus operandi var ifølge politiets efterforskning konsistent nok til, at man hurtigt kunne knytte sagerne sammen og pege på én enkelt gerningsmand.

Det bemærkelsesværdige ved sagen blev først tydeligt under det efterfølgende forsvar. Milligans forsvarere hævdede, at det ikke var Milligan selv, men flere af hans alternative personligheder, der havde begået forbrydelserne. Ifølge forsvaret stod en personlighed ved navn Ragen — beskrevet som en jugoslavisk-født 'beskytter' — bag røverierne, mens en kvindelig personlighed ved navn Adalana angiveligt skulle have stået bag kidnapningerne og de seksuelle overgreb. I alt blev der i de psykiatriske udredninger identificeret 24 forskellige personligheder.

Ofrene

De tre ofre var alle kvindelige studerende ved Ohio State University. De offentligt tilgængelige kilder navngiver dem ikke og oplyser hverken deres alder eller studieretning — en tilbageholdenhed, der er typisk for amerikansk dækning af voldtægtssager fra denne periode. Kvinderne overlevede alle overgrebene og bidrog med forklaringer, der var afgørende for identifikationen af Milligan som gerningsmand. Sagen blev fra starten omtalt som et alvorligt angreb på sikkerheden omkring OSU-campus, og den medførte øget opmærksomhed på sikkerheden for studerende i Columbus-området.

Efterforskning

Milligan blev anholdt i oktober 1977 kort efter det sidste overgreb. Allerede under transporten til politistationen begyndte de besynderligheder, der senere skulle definere sagen, at vise sig: En betjent fra OSU-politiet beskrev senere, at det føltes, som om han 'talte med forskellige personer på forskellige tidspunkter' under den korte køretur. Det blev et tidligt — og senere centralt — vidneudsagn i sagen.

Milligan havde i forvejen et kriminelt forhold med flere tidligere domme for blandt andet væbnet røveri, hvilket gjorde, at politiet hurtigt fik ham i søgelyset. Den fysiske beviskæde nævnes ikke detaljeret i de offentligt tilgængelige kilder, men det står klart, at efterforskningen hurtigt skiftede fokus fra ren bevisindsamling til psykiatrisk udredning, da forsvaret rejste spørgsmålet om Milligans tilregnelighed.

Flere uafhængige psykiatere og psykologer undersøgte Milligan i månederne efter anholdelsen. Diagnosen lød på multipel personlighedsforstyrrelse — en diagnose, som dengang var yderst kontroversiel og sjældent anvendt i retssager.

Retssag og dom

Retssagen mod Milligan blev ført ved en domstol i Ohio og kulminerede den 4. december 1978. Anklagerne omfattede kidnapning, røveri og voldtægt. Forsvarets strategi var at få Milligan erklæret utilregnelig på gerningstidspunktet, og man fremlagde omfattende psykiatrisk dokumentation samt vidneudsagn fra de behandlende klinikere.

Resultatet blev historisk: Milligan blev fundet not guilty by reason of insanity — frikendt på grund af sindssyge. Det var første gang i USA, at en tiltalt blev frikendt for alvorlige forbrydelser med henvisning til multiple personligheder. I stedet for en fængselsstraf blev han overført til psykiatrisk behandling på Athens Mental Health Center i Ohio, hvor han skulle forblive, indtil han ikke længere udgjorde en fare for sig selv eller andre.

Dommen vakte både juridisk og offentlig opsigt. Nogle så den som et gennembrud for en mere nuanceret forståelse af psykisk sygdom i strafferetten. Andre kritiserede den for at åbne en farlig juridisk dør for fremtidige tiltalte, der måtte påberåbe sig multiple personligheder for at undgå straf.

Sagen i dag

Sagen mod Billy Milligan er formelt afsluttet og opklaret. Milligan tilbragte mange år i forskellige psykiatriske institutioner, før han blev løsladt, og han døde i 2014. Men sagen lever videre i populærkulturen og i den faglige debat om dissociativ identitetsforstyrrelse.

I 2021 udkom Netflix-dokumentarserien Monsters Inside: The 24 Faces of Billy Milligan, som genåbnede diskussionen om, hvorvidt Milligan reelt led af multiple personligheder, eller om han var en dygtig manipulator, der formåede at narre både psykiatere og retssystem. Senere er der også fremkommet udokumenterede påstande om, at Milligan kan have været involveret i yderligere forbrydelser, herunder mord — men disse påstande er ikke bekræftet i de tilgængelige kilder. Sagen forbliver et af de mest omdiskuterede eksempler på sindssygeforsvar i amerikansk retshistorie.