Blekingegadebanden: 17 års terror fra PFLP til drab
Dansk venstreekstremistisk gang finansierede palæstinensisk terrororganisation gennem røverier. En politibetjent blev dræbt.
Udgivet June 6, 2025 at 10:00 AM
Klassifikation:
Quick Facts
Blekingegadebanden var Danmarks mest berygtede venstreekstremistiske kriminalgruppe. Fra december 1972 til maj 1989 gennemførte bandemedlemmerne væbnede røverier og sendte størstedelen af bytte til Popular Front for the Liberation of Palestine (PFLP) — en international terrororganisation.
I løbet af deres aktivitetsperiode planlagde og gennemførte medlemmerne adskillige røverier med det erklærede formål at finansiere palæstinensisk frihedskamp. Det blev blandt andet forsøgt at kidnappe svenskeren Jörn Rausing, søn af en industrialist, for at få løsesum på 25 millioner amerikanske dollar i 1985. Planen blev aldrig gennemført.
Drab på ung politibetjent
Tidslinje
Begyndelsen af aktiviteterne
Blekingegadebanden begynder med væbnede røverier for at finansiere den palæstinensiske PFLP.
Planlagt bortførelse
Banden planlægger bortførelse af Jörn Rausing for 25 millioner dollar i løsesum. Planen bliver aldrig gennemført.
Dødeligt røveri
Under et røveri mod postkontoret Københavnergade bliver den 22-årige politibetjent Jesper Egtved Hansen skudt og dræbt med et haglgevær. Udbytte: 13 millioner kroner.
Anholdtelsesbølge
Politiet anholder fem personer. I alt bliver 20 personer anklaget i forbindelse med Blekingegadebanden.
Bandens ophør
Opløsningen af Blekingegadebanden markerer afslutningen på 17 års terroristiske aktiviteter.
Domsafsigelse
Fire bandemedlemmer idømmes 8 til 10 års fængsel. Alle frifindes for mordanklagen, da ingen afslørede skytteren.
Anholdelse af PFLP-hjælper
Den schweiziske PFLP-funktionær Marc Rudin bliver anholdt.
Domfældelse af Rudin
Marc Rudin idømmes 8 års fængsel for sin støtte til Blekingegadebanden.
Den 3. november 1988 skulle alt ændre sig. Under et røveri af Københavnergades Post Office blev politibetjenten Jesper Egtved Hansen, kun 22 år gammel, skudt og dræbt. Røverisgeværet — en savet jagtrille — affyredes mod hans ansigt, og hagel ramte øjet med dødeligt udfald. Bandemedlemmerne fik omkring 13 millioner danske kroner med sig fra røveriet.
Jesper Egtved Hansens død blev den mest graverende forbrydelse i Blekingegadens historie og førte til intensiv politiindsats.
Arrest og retssag
Den 13. april 1989 blev fem personer anholdt i forbindelse med røveriet. I alt blev 20 personer sigtet i sagen, og syv af dem skulle møde for retten. Dommen faldt den 30. april 1991.
Retssagen blev præget af en bemærkelsesværdig stilhed blandt de tiltalte. Trods omfattende efterforskning ville ingen af bandemedlemmerne røbe, hvem der havde affyret skuddet, der dræbte politibetjenten. Dette gjorde det umuligt at dømme specifikt for drabet.
I slutningen blev medlemmerne Niels Jørgensen, Jan Weimann og Torkil Lauesen idømt 10 års fængsel, mens Carsten Nielsen modtog 8 års fængsel. Alle blev kendt skyldige i røveriet, men frifundet for politibetjentenes død — en konsekvens af deres nægtelser om, hvem der var skyld i skudafgivningen.
Internationalt netværk
En vigtig detalje kom senere for dagen: Den schweiziske PFLP-operatør Marc Rudin havde bistået Blekingegadebanden. Han blev anholdt i 1991 og dømt i 1993 til 8 års fængsel for sin rolle i samarbejdet.
Blekingegadesagen blev dansk kriminalhistoriens største sag og rejste vigtige spørgsmål om grænserne mellem politisk ekstremisme, internationalt terrornetværk og organiseret kriminalitet. Bandens sammenbrydning i maj 1989 markerede slutningen på en bemærkelsesværdig, men blodigt kapitaliseret periode i dansk krimilhistorie.
Mediedækning
Bøger
- Blekingegadebanden 1: Den danske celle(2026)
- Blekingegadebanden 2(2026)