Christian Gerhartsreiter — Rockefeller-bedrager

Den usynlige mand

Christian Gerhartsreiter ankom til USA i 1982 som en ung tysk mand uden særlig plan eller uddannelse. Han gjorde imidlertid den bemærkelsesværdige opdagelse, at Amerika var befolket med mennesker, der ønskede at tro på ham — især hvis han præsenterede sig som velhavende og aristokratisk. Over de næste tre årtier ville han dyrke denne opdagelse til kunstform, levende under mindst toogtyve forskellige identiteter, hver med sine egne banker, bilejere og sociale kredse.

Det centrale faktum om Gerhartsreiter var hans totale formodningsløshed. Han var hverken særligt intelligent eller særligt dygtig ved det, han gjorde. Han blev ikke betragtet som særlig charmerende af dem, der mødte ham, men han havde en afgørende evne: han var villig til at lyve uden ophør og uden skam. Hvor de fleste mennesker ville føle sig ubelejligt ved at påstå falske title eller erfaring, fortsatte Gerhartsreiter blot med at tale, indtil andre mennesker accepterede hans version af virkeligheden.

Karrieren som bedrager

Hans mest berømte identitet var "Clark Rockefeller," som han brugte fra 1990'erne. Under dette navn udgav han sig for at være medlem af Rockefeller-familien — specifikt påstod han at være en fjerntliggende cousin eller arveling, afhængigt af situationen. Han levede i Boston og senere Connecticut, hvor han blev medlem af eksklusive klubber og blev venner med velstillede familier.

Gerhartsreiters strategi var aldrig at blive for berømt eller at attraktere opmærksomhed. Han målrettede sig mod enkeltpersoner eller små grupper snarere end at forsøge større fiaskoer. Han lånte penge, han aldrig tilbagebetalte. Han solgte værdier, han ikke ejede. Han brugte falske checks og påtog sig falske jobtitler. Intet af det var særligt avanceret — det var nærmest forbluffende banalt — men det fungerede, fordi mennesker ikke forventede at blive bedragen af en mand, der blev introduceret gennem sociale kanaler.

Han giftede sig med en kvinde kaldet Sandra Boss i 2010, efter at have påstået at være arbejdende børnepsykiater. Hun havde børn fra et tidligere forhold, og da ægteskabet gik i stykker, blev der kamp om formynderskabet — en strid der til slut afslørede manglen på dokumentation for næsten alt, hvad "Clark Rockefeller" havde sagt om sig selv.

Mordet på John Sohus

Men før alt dette kom til lyset, var Gerhartsreiter en morder. I 1985 arbejdede han som gartnersassistent for en teknolog kaldet John Sohus i Los Altos Hills, Californien. Sohus havde en lillesøster, Marlene, som også boede på ejendommen. En dag i juli 1985 forsvandt begge fra deres hjem og blev aldrig set igen.

For år tilbage havde nogen forsøgt at udgrave området omkring Sohus-huset uden at finde noget, men i 2010, mens Gerhartsreiter sad fængslet på grund af bedrageri relateret til sin skilsmisse, blev området udgraveret igen. Denne gang fandt man levningerne af både John og Marlene Sohus begravet i forskellige dele af ejendommen.

Gerhartsreiter var blevet identificeret som den sidste person, der havde været sammen med dem. Han blev sigtet for begge mord. Under retssagen blev det klart, at han havde begået disse drab ved slag mod hovedet med en kampesten eller lignende instrument. Hans motiv var aldrig helt klarlagt — det kunne have været et røveri, det kunne have været en dispute over arbejdsforhold, eller det kunne blot have været hans evne til at dræbe uden særlig grund.

Retsforfølgelse og dom

I juli 2012 blev Gerhartsreiter dømt for første- og andengrads mord på både John og Marlene Sohus. I 2013 blev han idømt livsfængsel uden mulighed for løsladelse.

Det bemærkelsesværdige ved sagen er hvor længe det tog at opklare mordet. Gerhartsreiter havde boet under falske navne, havde foretaget såkaldte navneændringer juridisk, og havde i det væsentlige slettet sin tidligere selvpræsentation fuldstændig. Identitetstyveri blev hans værktøj til at skjule både sine forbrydelser og sin egentlige fortid.

I dag betragtes Christian Gerhartsreiter som en emblematisk amerikansk bedrageri-historie: manden uden identitet som blev til så mange mennesker, at han endte med slet ikke at være nogen af dem. Hans sag illustrerer både menneskets evne til manipulation og samfundets sårbarhed over for velaffattede løgne.

Efterspil og analyse

Gerhartsreiter-sagen har inspireret flere bøger og dokumentarserier, herunder HBO-dokumentaren "Clark" (2009), der undersøger hans liv før mordet blev løst. Dokumentarisme og true crime har gjort hans sag til en klassiker inden for bedragerigenre.

Hans sag rejser vigtige spørgsmål om identitet, verifikation og tillid i moderne samfund. Hvordan kunne en mand uden attesterede kilder eller dokumentation blive accepteret i sociale kredse helt op til niveau for klubmedlemskaber? Hvordan kunne han gifte sig uden at nogen stillede grundlæggende spørgsmål? Hvordan kan en kommune eller stat verificere identiteten på sine indbyggere på en måde, der ikke kan påvirkeres af en person med dedikation til løgn?

Amerikanske bedragerier har historisk set blomstret i perioder med høj mobilitet og lav verifikation. Gerhartsreiter var blot sidste udgave af en længere tradition af amerikanske højtstapler og falske aristokrater.