Franklin Floyd-sagen — kidnapper og morder med årtiers spor

Sagen kort

Franklin Floyd-sagen er ikke én enkelt forbrydelse, men en hel klynge af alvorlige forbrydelser begået af amerikaneren Franklin Delano Floyd over flere årtier. De centrale sager omfatter mordet på 19-årige Cheryl Ann Commesso i Florida i 1989 og bortførelsen af den 6-årige Michael Anthony Hughes i Oklahoma i 1994. Floyd blev senere dømt for begge forhold, og han døde på dødsgangen den 23. januar 2023.

Forbrydelsen

Floyds kriminelle løbebane spændte over kidnapning, voldtægt, røveri, drab og seksuelle overgreb mod børn. Den 19-årige Cheryl Ann Commesso blev dræbt i 1989, og senere fremkomne fotografier viste hende bundet, slået og tæt på døden, hvilket blev et af de afgørende beviser mod Floyd.

Den anden hovedforbrydelse fandt sted i 1994, hvor Floyd bortførte den blot 6-årige Michael Anthony Hughes fra Oklahoma. Floyd hævdede falskt, at drengen var hans biologiske søn, og brugte denne påstand til at manipulere retsprocesser og opnå adgang til barnet. Den føderale appeldomstol fastslog senere, at der var tilstrækkeligt bevis for, at Floyd havde transporteret Michael ud af staten Oklahoma.

En tredje, central skikkelse i sagskomplekset er Suzanne Sevakis, som Floyd havde kidnappet som barn, og som senere døde under mistænkelige omstændigheder. De fulde detaljer omkring hendes død er aldrig blevet helt afklaret.

Ofrene

Cheryl Ann Commesso var blot 19 år, da hun blev dræbt i Florida i 1989. Fotografier fundet senere afslørede den vold, hun havde været udsat for, og blev et nøglebevis i den efterfølgende mordsag.

Michael Anthony Hughes var 6 år gammel, da han blev bortført i 1994. På trods af årtiers eftersøgning er hans jordiske rester aldrig fundet, og Floyd nægtede at fortælle, hvad der var sket med drengen, indtil sin død.

Suzanne Sevakis blev kidnappet som barn af Floyd og levede en stor del af sit liv under falsk identitet, før hun døde under uafklarede omstændigheder. Hendes historie er en af de mest tragiske tråde i hele sagskomplekset og er blevet udførligt behandlet i podcasts og dokumentarudsendelser.

Efterforskning

Efterforskningen af Commesso-mordet fik et afgørende gennembrud, da en mekaniker i Kansas tilfældigt opdagede en forseglet konvolut tapet fast over benzintanken på en lastbil. Konvolutten indeholdt næsten 100 itu-klippede fotografier, hvoraf flere viste Commesso i de timer eller minutter, hvor hun blev mishandlet. Dette materiale udgjorde sammen med menneskelige jordiske rester fundet i en sump i Florida fundamentet for den senere domfældelse.

Identifikationen af ofrene og kortlægningen af Floyds spor strakte sig over flere stater og krævede koordineret arbejde mellem lokale myndigheder, FBI og uafhængige efterforskere. Identifikationseksperten Todd Matthews har siden bidraget med nye detaljer i sagen, særligt vedrørende identifikation af ofre og Floyds rejsemønstre.

Efterforskningen af Michael Hughes-sagen byggede især på dokumentation af Floyds falske påstande om faderskab, hans bevægelser på tværs af delstatsgrænser og vidneudsagn om hans adfærd over for drengen.

Retssag og dom

Floyd blev først dømt for kidnapningen af Michael Hughes og for ulovlig transport af et barn over delstatsgrænser ved en føderal domstol. Den føderale appeldomstol stadfæstede dommen og fandt, at beviserne var tilstrækkelige til at fastslå, at Floyd havde flyttet drengen ud af Oklahoma.

I Commesso-sagen blev Floyd dømt for overlagt mord og idømt dødsstraf i Florida. Dommen blev senere stadfæstet af Floridas højesteret, som vurderede, at de fremlagte fotografier og indicierne tilsammen udgjorde et stærkt grundlag for skyld.

Floyd indrømmede sent i sit liv at have dræbt Michael Hughes, men afslørede aldrig, hvor drengens jordiske rester befandt sig — et forhold, som efterlod familien uden afslutning.

Sagen i dag

Franklin Delano Floyd døde den 23. januar 2023 på dødsgangen i Florida, 79 år gammel. Med hans død forsvandt det sidste håb om at få oplyst, hvor Michael Hughes' jordiske rester befinder sig, og at få endelig klarhed over Suzanne Sevakis' død.

Sagen lever videre i true crime-miljøet og er løbende blevet behandlet i bl.a. dokumentarer, podcasts og længere reportager om Floyds metoder og ofre. For pårørende og efterforskere står sagen som et eksempel på, hvordan en enkelt gerningsmand kan efterlade et spor af forbrydelser på tværs af årtier, stater og identiteter — og hvordan visse svar kan forblive uden for rækkevidde, selv når retfærdigheden formelt er sket fyldest.