Glenn Summerford-sagen — pinseprædikant forsøgte at dræbe sin kone med klapperslange

Sagen kort

Glenn Summerford-sagen er en amerikansk drabsforsøgssag fra det landlige Alabama, hvor pinseprædikanten Glenn Summerford i 1991 forsøgte at dræbe sin hustru Darlene Summerford ved at tvinge hendes hånd ned i et bur fyldt med klapperslanger. Sagen udspillede sig i Scottsboro i Jackson County og endte med, at Summerford blev kendt skyldig i drabsforsøg og idømt 99 års fængsel under Alabamas regler om gentagelsesforbrydere. Sagen er siden blevet et af de mest omtalte eksempler på, hvordan amerikansk slangehåndteringskristendom kan tage en kriminel drejning.

Forbrydelsen

Glenn Summerford var leder af menigheden The Church of Jesus with Signs Following i Scottsboro — en lille pinsemenighed, hvor medlemmerne som en del af gudstjenesten håndterede giftige slanger som tegn på tro. Slangerne, primært klapperslanger og kobberhoveder, blev opbevaret i bure i parrets hjem.

Ifølge anklagemyndigheden tvang Summerford i oktober 1991 sin hustru Darlene til at stikke hånden ned i et af slangeburene under trussel om vold. Darlene blev bidt, men overlevede. Hun forklarede senere, at hendes mand havde tvunget hende til først at skrive et afskedsbrev, så det skulle se ud som selvmord eller en ulykke. Efter biddet flygtede hun fra hjemmet og fortalte sin historie til myndighederne.

Motivet skulle ifølge anklagen være en kombination af ægteskabelige problemer, Summerfords utroskab og hans ønske om at slippe af med sin hustru uden at miste sin position i menigheden.

Ofrene

Darlene Summerford var Glenn Summerfords hustru og medlem af samme menighed. Parret havde haft et turbulent ægteskab præget af alkohol, vold og religiøs intensitet. Da hun stod frem som hovedvidne mod sin mand, blev hun et centralt punkt i en sag, der både handlede om vold i hjemmet og om et lukket religiøst miljø, hvor slangehåndtering var en daglig realitet.

Darlene overlevede slangebiddet og bar sagen frem i retten. Hendes vidneudsagn blev afgørende for domfældelsen.

Efterforskning

Efterforskningen blev gennemført af lokalt politi i Jackson County, og betjent Clarence Bolte spillede en central rolle. Forsvaret forsøgte under retssagen at få adgang til Boltes efterforskningsnotater, men retten gennemgik materialet og fandt det ikke-diskulperende — altså ikke noget, der kunne tale til Summerfords fordel.

De fysiske beviser omfattede selve slangeburene i hjemmet, de medicinske fund efter slangebiddet på Darlenes hånd samt vidneudsagn fra menighedsmedlemmer og naboer, der kendte til parrets voldelige forhold. Konteksten omkring slangehåndtering som religiøs praksis blev en uomgængelig del af bevisførelsen, fordi forbrydelsens metode kun gav mening i lyset af menighedens særegne tro.

Retssag og dom

Retssagen blev ført ved en jury i Jackson County, Alabama, i 1992. Anklagen lød på drabsforsøg (attempted murder). Glenn Summerford nægtede sig skyldig, men juryen fandt ham skyldig som anklaget i anklageskriftet. På grund af tidligere domme blev han dømt under Alabamas Habitual Felony Offender Act, der medførte en markant skærpet strafferamme, og han blev idømt 99 års fængsel i Alabamas statsfængsel.

Sagen blev appelleret til Alabama Court of Criminal Appeals under sagsnummer CR-91-1106 (Summerford v. State), hvor dommen blev stadfæstet. Sagen er siden et standardeksempel på, hvordan religiøs praksis ikke beskytter mod strafansvar, når den anvendes som redskab for vold.

Sagen i dag

Glenn Summerford afsoner fortsat sin dom i Alabama. Sagen er i nyere tid blevet genstand for omfattende medieinteresse — særligt efter HBO-dokumentaren Alabama Snake fra 2020, der portrætterer både forbrydelsen, det religiøse miljø og eftermælet i den lille by Scottsboro. Sagen er også blevet behandlet i true crime-podcasten Alabama Astronaut og i artikler hos blandt andet Oxygen.

For true crime-publikummet står Glenn Summerford-sagen som et særegent mødepunkt mellem amerikansk fundamentalistisk kristendom, vold i hjemmet og en næsten litterær forbrydelsesmetode — en sag, der både er ekstrem i sit udtryk og dybt forankret i en bestemt sydstatskultur.