Joseph Naso-sagen — Dødsdom for fire drab med dobbelt-initial mønster

Sagen kort

Joseph Naso-sagen er en amerikansk seriemordssag hvor den tidligere erhvervsfotograf Joseph Naso blev dømt til døden for fire drab på kvinder i Californien. Naso, født 7. januar 1934, blev kendt under tilnavnene "Crazy Joe" og "Double Initial Killer" på grund af et karakteristisk mønster i ofrenes navne. I 2013 blev den da 79-årige mand idømt dødsstraf af Marin County Superior Court for drab begået mellem 1977 og 1994.

Sagen begyndte først at blive opklaret i 2010, da Naso var på prøve for butikstyveri og fik besøg af parolmyndigheder i Nevada. Det der startede som et rutinetjek af en petty theft-forbryder udviklede sig til en af Californiens mest makabre seriemordssager fra det 20. århundrede.

Forbrydelsen

Joseph Naso dræbte fire kvinder over en periode på 17 år. Drabene bar præg af et særligt ritualistisk mønster - gerningsmandens baggrund som erhvervsfotograf spillede en central rolle i forbrydelserne. Anklagere fremlagde under retssagen beviser for at Naso bedøvede og fotograferede sine ofre før han kvalte dem.

Gerningsmandens modus operandi var konsekvent: Han målrettede kvinder hvis for- og efternavne begyndte med samme bogstav - det såkaldte "dobbelt-initial" mønster. Dette mønster hjalp senere efterforskere med at sammenkæde drabene og identificere en mulig seriemorder.

Beviserne afslørede at Naso opbevarede fotografier af sine ofre, både mens de var bevidstløse og efter drabene. Han førte desuden en såkaldt "voldtægtsdagbog" hvor han nedtegnede detaljer om sine forbrydelser. Disse makabere optegnelser blev afgørende beviser under retssagen.

Gerningsmandens metode til at kvæle ofrene efterlod tydelige spor, og retsmedicinske undersøgelser kunne dokumentere dødsårsagen i alle fire tilfælde. Naso gemte desuden suvenirs og avisudklip relateret til drabene, hvilket er et karakteristisk træk ved mange seriemordsager.

Ofrene

De fire ofre som Joseph Naso blev dømt for at have myrdet var:

Roxene Roggasch blev fundet død i 1977 som det første kendte offer. Hun var en ung californisk kvinde hvis navn fulgte det dobbelt-initial mønster som senere blev kendetegnende for sagen.

Carmen Colon blev fundet i 1978 som det andet offer. Hendes navn med de matchende initialer C.C. understøttede teorien om et mønster i gerningsmandens offervalg.

Pamela Parsons blev fundet død i 1993 efter en 15-årig pause i drabsserien. Pausen var usædvanlig og rejste spørgsmål om hvorvidt Naso havde begået andre drab i mellemtiden.

Tracy Tafoya, 31 år gammel, blev fundet død i 1994 i Marysville, Yuba County, Californien. Hun var det sidste bekræftede offer i sagen.

Alle fire kvinder blev kvalte, og alle blev fotograferet af Naso. De retsmedicinske undersøgelser viste tegn på bedøvelse før drabene, hvilket passede med vidneforklaringer om Nasos metoder.

Udover de fire dømte tilfælde har senere efterforskning linket Naso til yderligere mistænkte drab, men disse indgik ikke i den oprindelige Marin County-dom.

Efterforskning

Gennembruddet i sagen kom ved et tilfælde i april 2010. Joseph Naso var på prøve for butikstyveri i Nevada, og under et rutinetjek i hans hjem i Reno fandt parolmyndighederne talrige fotografier af bevidstløse kvinder i forskellige stadier af afklædning.

Dette fund førte til en mere omfattende ransagning. Efterforskere fandt Nasos såkaldte voldtægtsdagbog - et detaljeret register over overgreb og drab. De fandt også fotografier af ofre, både levende og døde, samt avisudklip om uopklarede drab fra Californien.

Et afgørende gennembrud kom da DNA-analyser matchede Nasos DNA-profil med biologisk materiale fundet på mindst ét offer. Desuden blev der fundet et delvist DNA-match fra materiale indsamlet under en anden offers negle, hvilket tydede på at offeret havde kæmpet mod sin angriber.

Efterforskere opdagede også en bankboks tilhørende Naso. I boksen fandt de offerrelaterede genstande, flere avisudklip, fotografier og et større kontantbeløb. Denne samling af suvenirs er typisk for seriemordsager hvor gerningsmannen ønsker at "genopleve" forbrydelserne.

Nasos baggrund som erhvervsfotograf gav ham både færdigheder og muligheder for at lokke kvinder i situationer hvor han kunne fotografere dem. Mange af fotografierne fundet i hans besiddelse viste kvinder i hjælpeløse positioner.

Efterforskningen strakte sig over tre år fra anholdelsen i 2010 til domfældelsen i 2013. Politiet gennemgik tusindvis af fotografier og krydsreferencerede uopklarede drabssager fra Californien og Nevada mod Nasos bevægelser gennem årtierne.

Retssag og dom

Joseph Naso blev stillet for retten i Marin County, Californien. Retssagen blev en omfattende affære hvor anklagere fremlagde bevismateriale bestående af fotografier, DNA-beviser, Nasos egne optegnelser og retsmedicinske rapporter.

Anklagerne argumenterede for at Nasos voldtægtsdagbog var en detaljeret tilståelse til alle fire drab. De fremlagde beviser for at han havde bedøvet kvinderne, fotograferet dem mens de var bevidstløse, voldtaget dem og til sidst kvalt dem.

Forsvaret forsøgte at så tvivl om bevisernes validitet, men DNA-beviserne var særligt stærke. Det faktum at Naso havde opbevaret fotografier og suvenirs gennem årtier gjorde det svært at argumentere for uskyld.

Den 20. august 2013 fandt en jury i Marin County Joseph Naso skyldig i fire tilfælde af førstegrads mord. Juryen havde brugt flere dage på at gennemgå det omfattende bevismateriale før de nåede til deres enstemmige dom.

Tre måneder senere, den 22. november 2013, idømte dommeren i Marin County den da 79-årige Joseph Naso dødsstraffen. Dommen tog højde for forbrydelsernes særligt grusomme karakter og det faktum at der var tale om flere drab over en længere periode.

Naso har siden sin dom siddet i Californiens dødscelle. På grund af Californiens langvarige ankeprocedurer for dødsdomme er hans straf endnu ikke blevet eksekveret.

Sagen i dag

Joseph Naso-sagen betragtes som opklaret hvad angår de fire drab han blev dømt for. Dog fortsætter efterforskere med at undersøge om Naso kan have været ansvarlig for yderligere drab.

Særligt interessante er de 15 år mellem det andet og tredje bekræftede drab (1978-1993). Kriminalprofilører mener det er usædvanligt at en aktiv seriemorder holder en så lang pause, hvilket har ført til spekulationer om at der kan være yderligere ofre i denne periode.

Senere coldcase-gennemgange har undersøgt andre uopklarede drabssager med lignende kendetegn. Nogle efterforskere mener at Nasos metoder og det dobbelt-initial mønster potentielt kan forbinde ham til sager i både Californien og andre stater.

Sagen har været genstand for betydelig medieopmærksomhed og har været behandlet i flere true crime-dokumentarer. Oxygen-netværket producerede "Death Row Confidential: Secrets of a Serial Killer" der dykker ned i Naso-sagen og andre seriemordsager.

Nasos fotografiske arkiv fortsætter med at være genstand for efterforskning. Politiet har gennem årene arbejdet på at identificere alle kvinderne på fotografierne for at afgøre om nogen af dem blev ofre for forbrydelser.

Der har været fornyet interesse for sagen i forbindelse med moderne DNA-teknologi som potentielt kan forbinde Naso til yderligere coldcase-drab. Efterforskere håber at avancerede DNA-analyser kan give svar i årtier gamle sager.

Joseph Naso sidder fortsat i San Quentin State Prison i Californien og afventer eksekvering af sin dødsstraf. På grund af Californiens moratorium på dødsstraf siden 2019 er det usikkert hvornår eller om dommen nogensinde bliver eksekveret.