Mafia Commission-retssagen — RICO-opgøret med New Yorks Five Families

Sagen kort

Mafia Commission-retssagen (United States v. Anthony Salerno, et al.) var en føderal straffesag, der i 1985–1986 ramte selve toppen af den italiensk-amerikanske mafia i New York. Sagen blev ført ved U.S. District Court for the Southern District of New York og var en af de mest ambitiøse anvendelser nogensinde af RICO-loven (Racketeer Influenced and Corrupt Organizations Act). For første gang lykkedes det amerikanske myndigheder at retsforfølge Mafiaens Commission) — det øverste koordinerende organ for de fem New York-familier — som en samlet kriminel organisation.

Forbrydelsen

Anklagen handlede ikke om én enkelt forbrydelse, men om årtiers organiseret kriminalitet styret fra toppen af de fem familier: Genovese, Lucchese, Colombo, Bonanno og Gambino. Ifølge tiltalen brugte bosserne Commission som en bestyrelse, der godkendte drab, fordelte territorier, løste tvister og kontrollerede lukrative industrier i New York-området.

De konkrete kriminelle aktiviteter omfattede afpresning, fagforeningsracketeering i byggebranchen og på havnene, ågerlån, ulovligt hasardspil, narkohandel og bestillingsdrab. Et særligt centralt punkt var den såkaldte “Concrete Club” — en kartellignende ordning, hvor Commission angiveligt styrede tildelingen af store betonkontrakter i New Yorks byggeri og krævede en procentdel af alle beton-jobs over 2 millioner dollars.

Som led i tiltalen indgik også mordet på Carmine Galante, den tidligere Bonanno-boss, der blev skudt på en restaurant i Brooklyn 12. juli 1979. Anklagemyndigheden påstod, at drabet var godkendt af Commission, og at Anthony Indelicato havde været en af skytterne.

Ofrene

Dette var en racketeering-sag, ikke en klassisk drabssag med ét offer. Ofrene var dels enkeltpersoner som Carmine Galante og andre, der blev dræbt på Commissions ordrer, dels hele brancher og fagforeninger, der blev malket gennem årtier af systematisk afpresning. Forbrugere og virksomheder i New York-området betalte indirekte en “mafia-skat” via oppustede priser på byggeri, transport og affaldshåndtering.

Efterforskning

Efterforskningen strakte sig over fem år og var et samarbejde mellem FBI og U.S. Attorney’s Office i Southern District of New York under ledelse af den dengang relativt unge anklager Rudolph Giuliani. Et afgørende vendepunkt var den udstrakte brug af elektronisk overvågning: FBI fik godkendt 171 telefonaflytninger og placerede skjulte mikrofoner i biler, hjem og klubber tilhørende mafiabosserne — herunder berømt en mikrofon i Salernos stamcafé Palma Boys Social Club i East Harlem.

Optagelserne dokumenterede direkte, hvordan Commission fungerede som en koordinerende ledelse. Sammen med vidneudsagn fra tidligere mafiamedlemmer og omfattende dokumentation af betonkartellet gav det anklagemyndigheden en hidtil uset indsigt i organisationens indre liv. Det var nyfortolkningen af RICO-loven, der gjorde det muligt at tiltale bosserne som ledere af én samlet kriminel virksomhed snarere end som enkeltforbrydere.

Retssag og dom

Hovedforhandlingen begyndte i september 1986 ved U.S. District Court i Manhattan med dommer Richard Owen for bordenden. På anklagebænken sad blandt andre Genovese-bossen Anthony “Fat Tony” Salerno, Lucchese-bossen Anthony “Tony Ducks” Corallo, Colombo-bossen Carmine Persico (der førte sit eget forsvar), Lucchese-consigliere Christopher Furnari, Lucchese-underbossen Salvatore Santoro og Bonanno-associate Anthony Indelicato. Bonanno-bossen Philip Rastelli blev retsforfulgt i en separat sag, og Gambino-bossen Paul Castellano nåede aldrig retssagen — han blev myrdet uden for Sparks Steak House) i december 1985 efter ordre fra John Gotti.

Den 19. november 1986 fandt juryen de tiltalte skyldige i samtlige RICO-tiltalepunkter. I januar 1987 idømte dommer Owen de fleste af hovedmændene 100 års fængsel hver — en straf, der reelt var livstid for de aldrende bosser. Indelicato blev specifikt dømt for sin rolle i drabet på Galante.

Sagen i dag

Mafia Commission-retssagen anses for et historisk vendepunkt i den amerikanske kamp mod organiseret kriminalitet. Dommen brød ikke mafiaen, men den knækkede dens centraliserede struktur: Commission som koordinerende organ kom aldrig rigtig til at fungere på samme måde igen, og efterfølgende generationer af bosser var langt mere forsigtige med møder og kommunikation.

Sagen lancerede også Rudolph Giulianis politiske karriere og blev model for senere RICO-sager mod både mafiagrupper og andre kriminelle organisationer. Den er siden behandlet i utallige bøger, dokumentarer og arkivoptagelser, og fotomateriale fra retssalen og pågribelserne er fortsat en del af den visuelle kulturarv om amerikansk organiseret kriminalitet. For retshistorikere står sagen som det øjeblik, hvor den amerikanske stat for første gang formelt fastslog i en retssal, at Mafiaen og dens Commission ikke var en myte, men en konkret kriminel organisation, der kunne tiltales og dømmes som sådan.