Italieneren der stjal Mona Lisa

Den 21. august 1911 forsvandt verdens berømteste kunstværk fra Louvre i Paris. Manden bag tyveriet var Vincenzo Peruggia, en italiensk arbejder som tidligere havde været ansat på museet.

Peruggia udførte sit kup med præcision. Han skjulte sig i et skab aftenen før — den 20. august — og forlod museet næste morgen iført en hvid museumsmitarbejders kittel. Det var en mandag, og Louvre var lukket for rengøring. Først den 22. august opdagede museet det uoprettelige: Leonardo da Vincis Mona Lisa var væk.

To år i skjul

Peruggia bragte maleriet til sin lejlighed i Paris, hvor det forblev skjult i hele to år. I denne periode forværdigede han sig ikke at sælge eller præsentere kunstværket offentligt. I december 1913 tog han initiativet, som skulle blive hans ende: han kontaktede kunstgalleriejer Alfredo Geri.

Peruggia fremsatte ambitiøse krav. Han forlangte 500.000 lire og gjorde det klart, at maleriet skulle vises på Uffizi Gallery i Firenze. Hans motiv var ifølge hans eget udsagn patriotisk. Han mente, at Mona Lisa var blevet stjålet af Napoleon, og at det italienske kunstværk burde returneres til Italien.

Dette historiske narrativ holdt imidlertid ikke stik. Sandheden var betydeligt mindre heroisk: Leonardo da Vinci selv havde bragt maleriet til Frankrig i 1516 som gave til Kong Frans 1. Det var altså aldrig stjålet fra Italien — det var frivilligt overdraget.

Anholdt efter kunstnerisk bekræftelse

Peruggias henvendelse til Geri blev afgørende. Kunstgallerieejeren informerede Giovanni Poggi, direktør for Uffizi Gallery, som bekræftede, at maleriet var autentisk. Poggi kontaktede herefter politiet.

Vincenzo Peruggia blev arresteret i december 1913 — cirka to år og fire måneder efter, at han havde stjålet maleriet. Han blev sigtet for kunststylderi og erklæret skyldig. Straffen var ett år og 15 dages fængsel, selvom han endte med at sidde cirka seks til syv måneder.

Mona Lisa blev returneret til Frankrig den 30. december 1913, hvor den siden er blevet værnet som en national og international skatkammer.

Paradoksal arv

Det paradoksale ved Peruggias kup er, at tyveriet gjorde maleriet til verdens berømteste kunstværk. Før 1911 var Mona Lisa velkendt blandt kunsthistorikere og samlere, men ikke blandt allmenheden. Tyveriet og den efterfølgende søgen gjorde det til en ikonisk sensation. I dag er den internationale opmærksomhed omkring maleriet i høj grad en konsekvens af den italienske arbejders udholdende og romantiserede, men fundamentalt misforstået handling.

Vincenzo Peruggia døde uden at se sin handlings varige effekt på kunsthistorien — han havde ændret ikke bare et maleri, men hele verden perception af det.