NSU-sagen: 10 drab og årelang politifejl

En mordræk spredt over Tyskland

Mellem september 2000 og april 2006 begik terrorgruppen Nationalsocialistisk Undergrund (NSU) ni koldblodig planlagte mord på migranter rundt omkring i Tyskland. Den 9. september 2000 blev blomsterkiosksejeren Enver Şimşek skudt ved sin stand i Nürnberg. Det var starten på en hensynsløs mordserie.

Abdurrahim Özüdoğru blev dræbt i sin shawarmarestaurant i Nürnberg, få uger senere blev Süleyman Taşköprü myrdet i Hamburg. Gruppen brugte altid den samme våben – en Ceska 83-pistol – ved alle ni mord. Habil Kılıç blev skudt i sin cigarladebutik i München, Mehmet Turgut dræbtes i Rostock, og både İsmail Yaşar og Theodoros Boulgarides blev dræbt i 2005. De sidste to ofre var Mehmet Kubaşık i Dortmund og Halit Yozgat i Kassel i april 2006.

Bombeangreb og politimordet, der løste sagen

Ud over skyderierne stod NSU bag flere sprengstofangreb. En brevbombe eksploderede i Køln i maj 2004, og der blev gennemført nagelbombeangreb på Keupstraße-området. I 2004 blev Gençay Özcan alvorligt såret.

Det der til sidst ville blive løsningen på hele sagen, var mordet på politibetjenten Michèle Kiesewetter i Heilbronn den 25. april 2007. Hendes kollega Martin Volz blev alvorligt såret. Da mordvåbnet senere blev undersøgt, viste det sig at være identisk med våbenet fra de tidligere mord – det broke hele sagen åben.

Politiet jagede det forkerte spor

German politiets fejl i denne sag var monumentale. I stedet for at undersøge et racistisk motiv, mistænkte politiet tyrkisk mafia eller en "pizza-mafia" for at stå bag mordene. Den så kaldte "pizza-mordserie" blev mediernes betegnelse – en krænkelse af ofrene og deres familier.

Ofrenes familier vidste fra starten at der var tale om racistiske mord, men politiet tog dem ikke alvorligt. Journalister fra Hürriyet skrev i 2006: "Ifølge tysk politi er morderen fra den tyrkiske mafia – ifølge tyrkerne er det en racist dansk pensioneret tysk politimand."

Politiet kastede alle vidner over en kam som "tyrkere", selv om ofrene kom fra forskellige samfund – tyrkere, kurdere og græker. Det racistiske narrativ, at ofrenes familier ikke fortalte hvad de vidste, endte med at kriminalisere ofrene selv.

Opklaringen kom abrupt

Mordrækken sluttede pludseligt den 4. november 2011. Efter et mislykket bankoverfaldet i Eisenach tog Uwe Mundlos og Uwe Böhnhardt deres egne liv i en campingvogn. Beate Zschäpe antændte deres fælles lejlighed i Zwickau og gav sig senere til politiet.

Brand-efterforskningen afslørede omfattende bevismateriale: våben, en erklæringsvideo og dokumentation for alle mordene. Den tyske offentlighed var chokeret – både over mordene og over det fuldstændige systemfejl blandt sikkerhedsmyndighederne.

Mammutproces der varede fem år

Den 6. maj 2013 startede en af Tysklands største retssager siden anden verdenskrig. Beate Zschäpe var den eneste overlevende fra kernegrupperingen og skulle stilles til ansvar for ti mord og medlemskab af en terroristisk organisation.

Retsagen fortsatte i over fem år. Den 11. juli 2018 blev Zschäpe dømt til livstid for meddelagtighed i ti mord og medlemskab af en terrororganisation. Dommen blev endelig i 2022.

NSU-komplekset – institutionel racisme i sikkerhedssystemet

Sagen blev kendt som "NSU-komplekset" – et udtryk for sammenvævningen af højreekstrem terror, institutionel racisme og fiasko hos tyske sikkerhedsbehördigheder. Flere parlamentariske udvalg forsøgte at afdække forfatningsværnets rolle og mulige forbindelser til informanter.

Ofrenes familier kæmper stadig for fuld opklaring. Mange spørgsmål er ubesvarede: Hvem støttede gruppen i underjorden? Hvorfor blev arkiver ødelagt? Hvilken rolle spillede forfatningsværnets informanter i NSU-miljøet?

NSU-komplekset viser hvordan institutionel racisme kan forhindre kriminalitetsopklaring – med dødelige følger for ofrene og traumatiske konsekvenser for familier der selv blev mistænkt i årevis.