Reichsbürger-Putschversuch 2022

Sagens baggrund

I december 2022 afslørede tyske efterretningstjenester og politiet en omfattendeplan om et væbnet kupforsøg mod den tyske stat. Operationen, som blev kaldt "Operation Limes", resulterede i anholdelsen af 25 personer fordelt på multiple razziaer den 3.-7. december 2022. Gruppen bestod primært af medlemmer og tilhængere af Reichsbürger-bevægelsen – en højreekstremistisk, antistatlig bevægelse med mere end 20.000 medlemmer i Tyskland.

ReiChsbürger-bevægelsen nægter at anerkende Forbundsrepublikken Tysklands legitimitetet og hævder, at det Tyske Rige fra før 1945 stadig eksisterer juridisk. Medlemmerne betragter sig selv som statsborgere i en fiktiv statsformation og afviser tysk lovgivning og retssystem.

Gruppens ledelse og struktur

Planen blev ledet af Heinrich XIII, der anvender det fulde navn Heinrich XIII Prinz Reuß. Han er en 71-årig pensioneret juridisk rådgiver, der positionerede sig som leder af den påtænkte nye regering. Anden vigtig medlem var Birgit Malsack-Winkemann, en tidligere CDU-politiker og medlem af Forbundsdagen fra 2017-2021, som skulle påtage sig rollen som udenrigsminister i det planlagte regime.

Gruppen omfattede også aktive og tidligere militærpersoner, økonomer og teknologifolk. Flere medlemmer havde erhvervet militær erfaring, hvilket indikerede planen om væbnet aktion. Netværket strakte sig på tværs af Tyskland med knudepunkter i flere forbundslande.

Kupplanen

Efterretningstjenesterne afslørede en konkret militær plan for kupforsøget. Gruppen havde:

- Udtrykt intention om at invadere Forbundsdagen (parlamentet) med væbnet styrke

- Planlagt anholdelse af medlemmer af forbundsregeringen

- Forsøgt at etablere forbindelser til højreorienterede militser og andre ekstremistgrupper

- Søgt kontakt til russiske militærkredse for potentiel støtte

- Akkumuleret våben og militærudstyr

Planen forekom naiv og værre organiseret, end mange overfladiske analyser først antydede. Gruppen manglede realistiske strategier for at etablere kontrol over staten eller hvor længe de kunne opretholde sådan kontrol. Deres vilje var til stede – planlægningens realisme var tvivlsom.

Anholdelsesoperationen

Politiet og Bundeskriminalamt (BKA) gennemførte store koordinerede razziaer på flere lokaliteter. Operationen blev beskrevet som en af de største mod højreekstremisme siden Anden Verdenskrig. De 25 anholdt inkluderede pensionerede militærofficerer, aktive soldater, erhvervsfolk og politikere fra forskellige samfundslag.

Anholdelserne blev mødt med stor offentlig opmærksomhed i Tyskland og internationalt. Sagen fremhævede bekymringer om højreekstremisme og statsfjendske bevægelser i Tyskland.

Retssag og videre udvikling

Retsagen mod de primære tiltalte blev indledt i februar 2024 ved Oberlandesgericht München. Heinrich XIII og flere andre står anklaget for højforræderi og forberedelse til væbnet statskup. tysk højreekstremisme blev sat i fokus som en eskalerende trussel.

Sagen har påkaldt sig international opmærksomhed som eksempel på antistatlig, højreekstremistisk aktivisme i Tyskland. kupforsøg og statsfiendske bevægelser diskuteres nu på tværs af europæiske sikkerhedsmyndigheders dagsordener.

Betydning for tysk sikkerhed

ReiChsbürger-operationen understreger udsathederne ved Tyskland for indenlandsk ekstremisme. Selv om planen var mindre sofistikeret end traditionelle militærkup, demonstrerer den risiciene for væbnet vold og statsomvæltning fra højreekstremistiske netværk. Bundeskriminalamt operationer påvisede også, hvordan tidligere militærerfaring blandt medlemmer kunne udgøre reel fare.

Bevægelsen vokser stadig og blev klassificeret som højreekstremistisk af tyske sikkerhedsmyndigheder. Razziaer mod Reichsbürger-medlemmer fortsætter regelmæssigt.