Trierer Amokfahrt 2020

Optakten til tragedien

Den 1. oktober 2020 begik en væsentlig forbrydelse i Trier, Tysklands ældste by. En 51-årig mand, senere identificeret som Bernd W., satte sig bag rattet i sin sorte Range Rover og kørte systematisk gennem fußgängerzone – byens centrale gågade – hvor hundredvis af mennesker handlede og vaderede.

Kl. 13.45 styrede gerningsmandens køretøj ind på det fulde gågade-område og fortsatte uden at standse i omkring 900 meter. Han påkørte tilfældigt mennesker – ældre, børn, voksne – som ikke havde en chance for at komme væk. Politiet modtog alarm fra vidner og nåede frem omkring 15 minutter efter påkørslerne begyndte.

Ofrene og øjenvidnerne

De fem døde kvinder og en død mand strakte sig i aldersgrupper fra et ufødt barn (en gravid kvinde døde med sit foster) til en 73-årig pensionist. Blandt de 14 sårede var børn så unge som fem år gamle.

Øjenvidner beskrev scener af kaos og desperation. Folk løb væk i alle retninger. Nogle troede, at det var en terrorangrebet, andre at det var et ulykkeligt uheld. Politiet ankom hurtigt, og gerningsmandens køretøj blev stoppet af betjente, som påbød ham at forlade bilen.

Bernd W. blev anholdt uden væbnet modstand. Han tilbød ingen forklaring på stedet, men blev efterfølgende afhørt af kriminalpoliti over flere dage.

Gerningsmandens baggrund

Bernd W. var en enlig mand uden selvfølgeligt kriminelt fortid. Han var kendt af politiet for mindre forseelser relateret til spirituskørsel og var blevet depriveret fra kørekort tidligere. Undersøgelser viste, at han havde et stort forbrug af alkohol og havde problemer med psykisk helbred.

Der blev spekuleret i forskellige motiver – havde han gjort det for at få opmærksomhed? Var han radikaliseret? Planlagde han et selvmordsforsøg ved at tvinge politiet til at skyde ham? Under efterforskningen fandt myndighederne, at Bernd W. havde konsumeret store mængder af alkohol før gerningen og viste tegn på paranoid adfærd.

En psykiatrisk undersøgelse indikerede, at han led af psykose og sindslidelser og muligvis havde været påvirket af både alkohol og doppler-misbrug. Hans motiver blev aldrig fuldstændig klarlagte, og en klart defineret politisk eller ideologisk baggrund blev ikke konstateret af myndighederne.

Efterforskningen og retssagen

Det tyske anklageri indledte en sag mod Bernd W. for seks tilfælde af drab, forsøg på drab af de 14 sårede, og farlig påkørsel. Sagen blev behandlet som en alvorlig forbrydelse uden for almindelig praksis.

I 2021 blev der indledt juridisk procedure, og Bernd W. blev mødt med omfattende bevismateriale – øjenvidneberetninger, videoovervågning, billededata og hans egne erklæringer. Retten undersøgte hans psykiske tilstand både før, under og efter gerningen for at fastslå, om han kunne dømmes fuld ansvar eller skulle behandles for sindssygdom.

Den 23. juli 2021 afsagde Landgericht (landsret) Trier dom. Bernd W. blev kendt skyldig i seks tilfælde af drab og 14 tilfælde af forsøg på drab. Han blev idømt fængsel på ubestemt tid (Sicherungsverwahrung), hvilket betyder, at han forbliver fængslet, så længe han anses for at være farlig for samfundet. Retten vurderede, at selvom han led af psykiske forstyrrelser, havde han stadig ansvaret for sine handlinger. Som tysk straffelovsystem tillader, blev han ikke kun fængslet, men også pålagt psykiatrisk behandling under frihedsberøvelse.

Eftervirkninger og debat

Trierer Amokfahrt 2020 startede en intensiv debat i Tyskland om massevold og forebyggelse. Hvordan kunne sådan en mand få adgang til at køre gennem en gågade? Var der værningsmuligheder?

I månederne efter gerningen blev der indført øgede sikkerhedstiltag i gågader rundt omkring i Tyskland. Flere kommuner installerede bollards og betonblokke for at forhindre køretøjer i at komme ind i områder med høj fodgænger-trafik.

Diskussionen omkring psykisk sygdom, alkoholmisbrug og socialvårdskringens rolle blev også genstand for debat. Blev advarselssignalerne misset? Kunne systemet have gjort mere for at identificere en potentielt farlig individ?

Mindeplaketter blev senere etableret på stedet, og byen arrangerede mindemarkeringer hvert år for at ære ofrene og støtte de overlevende og deres familier.