Ursula Herrmann-sagen

Kidnapningen

Den 15. september 1981 cyklede den 10-årige Ursula Herrmann hjem fra skole i den lille bayerske by Eching, nord for München. Hun nåede aldrig frem. Hendes cykel og skoletaske blev fundet forladt ved kanten af en skov, og hendes forældre modtog kort efter et løsepengekrav på 2 millioner D-Mark.

Kidnapperne instruerede forældrene i at efterlade pengene på et bestemt sted, men politiets forsøg på at koordinere betalingen mislykkedes. Gerningsmændene dukkede aldrig op for at hente løsesummen, og kommunikationen gik i stå.

Fundet af Ursula

Efter en omfattende eftersøgning blev Ursula Herrmann fundet død den 3. oktober 1981 - næsten tre uger efter kidnapningen. Hun var begravet i en træ-kiste i Eglinger Fil'ze, et skovområde omkring 50 kilometer fra hendes hjem.

Den lille kiste var udstyret med et luftrør og en ventilator, hvilket indikerede, at kidnapperens hensigt oprindeligt var at holde hende i live. Obduktionen viste, at Ursula døde af kvælning, sandsynligvis fordi luftforsyningen blev blokeret eller svigtede. Hendes død skete formentlig inden for de første 48 timer efter kidnapningen.

Efterforskningen går i stå

På trods af en massiv efterforskning og over 10.000 tips fra offentligheden førte sagen ingen steder hen. Politiet havde begrænsede tekniske muligheder i 1981, og sporene blev kolde. Forældelsesfristen for mordet blev ophævet i 2008, hvilket holdt sagen juridisk åben.

Det bayerske politi opgav dog aldrig sagen. Gennem årene blev bevismateriale flere gange gennemgået med nye metoder, efterhånden som den retsgenetiske teknologi udviklede sig.

Gennembrud efter 29 år

I september 2010 kom det sensationelle gennembrud. Politiet anholdt ægtefællene Werner og Iris Mazurek, der boede i Eching på tidspunktet for forbrydelsen. Det var avanceret DNA-analyse og ny lydteknologi, der banede vejen for anholdelsen.

En båndindspilning fra det oprindelige løsepengekrav blev analyseret med moderne computerteknologi, og eksperter konkluderede, at stemmerne matchede ægteparret. Desuden fandt teknikere DNA-spor på klæbebånd, der var brugt til at binde Ursula, som kunne knyttes til Werner Mazurek.

Retssagen

Retssagen mod Werner og Iris Mazurek begyndte i 2002 ved landretten i Augsburg. Anklageskriftet beskyldte dem for kidnapning med døden til følge. Ægteparret nægtede sig skyldige gennem hele forløbet.

Bevisførelsen var kompleks og afhang i høj grad af teknisk og videnskabeligt materiale. Forsvaret argumenterede for, at DNA-sporet kunne være forurenet, og at stemmeanalysen ikke var pålidelig nok som eneste bevis.

Kontroversiel dom

I august 2002 blev begge fundet skyldige og idømt livstid. Dommen blev dog anket, og i 2013 omstødte den tyske forbundsdomstol dommen og beordrede en ny retssag. Domstolen konkluderede, at beviserne ikke var tilstrækkeligt stærke til en domfældelse ud over enhver rimelig tvivl.

Ved den nye retssag i Augsburg i 2013 blev Werner og Iris Mazurek frifundet på grund af manglende beviser. Denne afgørelse skabte store kontroverser i Tyskland, hvor mange mente, at der var tilstrækkelige indicier for deres skyld.

Den juridiske saga fortsatte med yderligere appeller og juridiske diskussioner om brugen af ældre DNA-beviser og stemmeanalyse i retssager.

Eftermælet

Ursula Herrmann-sagen blev en af Tysklands mest berygtede kriminalsager og har haft stor indflydelse på udviklingen af kidnapningsefterforskning i landet. Sagen illustrerer både mulighederne og begrænsningerne ved moderne retsgenetik anvendt på årtier gammelt bevismateriale.

For Ursula Herrmanns familie og det bayerske samfund forbliver sagen en tragedie, uanset de juridiske afgørelser.