Wanninkhof-Carabantes-sagerne — Spaniens største retsfejl

Sagen kort

Wanninkhof-Carabantes-sagerne er betegnelsen for to sammenhængende drab i Spanien, der resulterede i en af landets mest kendte retsfejl. I 1999 blev den 19-årige Rocío Wanninkhof myrdet i Mijas ved Málaga, og en uskyldig kvinde, Dolores Vázquez, blev efterfølgende dømt for forbrydelsen. Fire år senere, i 2003, blev den 17-årige Sonia Carabantes dræbt i den nærliggende by Coín. DNA-beviser fra det andet gerningssted afslørede, at den samme mand havde begået begge forbrydelser — den britiske sexforbryder Tony Alexander King. Sagen eksponerede fundamentale svagheder i det spanske retssystem og udløste en bred debat om mediernes rolle i straffesager.

Forbrydelsen

Den 9. oktober 1999 forsvandt Rocío Wanninkhof fra sit hjem i Mijas i Málaga-provinsen. Den unge kvinde med hollandsk-spansk baggrund var på vej ud af hjemmet, da hun forsvandt sporløst. Hendes lig blev senere fundet i et naturområde ved Los Altos del Rodeo mellem Marbella og San Pedro de Alcántara. Liget bar tydelige tegn på voldelig død — obduktionen afslørede, at Rocío havde fået skåret halsen over og var blevet stukket mere end otte gange i ryggen.

Fire år senere, i august 2003, indtraf et lignende mord i Coín, også i Málaga-provinsen. Den 17-årige Sonia Carabantes blev fundet dræbt under omstændigheder, der mindede uhyggeligt om Wanninkhof-mordet. Gerningsmandens fremgangsmåde med knivstik og volden mod unge kvinder etablerede et klart mønster. Det afgørende gennembrud kom, da retsmedicinere sikrede DNA-spor fra gerningsstedet ved Carabantes-drabet og kunne sammenligne dem med materiale fra den uopklarede Wanninkhof-sag.

Ofrene

Rocío Wanninkhof var 19 år gammel, da hun blev myrdet. Hun voksede op i et internationalt miljø — hendes mor, Alicia Hornos, var spansk, mens hendes afdøde far var hollandsk. Rocío boede sammen med sin mor i Mijas og var en almindelig ung kvinde med planer for fremtiden. Hendes forsvinden og det efterfølgende fund af hendes lig rystede lokalsamfundet dybt.

Sonia Carabantes var blot 17 år, da hun blev offer for den samme gerningsmand fire år senere. Hun boede i Coín, en lille by ikke langt fra Mijas. Begge unge kvinder blev tilfældige ofre for en serieforbryder, der opererede i området. Det tragiske ved disse drab blev forværret af, at efterforskningen af det første mord var gået i en forkert retning, hvilket betød, at King kunne slå til igen.

Efterforskning

Efterforskningen af Rocío Wanninkhofs mord tog hurtigt en katastrofal drejning. Politiet fokuserede på Dolores Vázquez, der var den 52-årige ekskæreste til Rocíos mor, Alicia Hornos. Vázquez havde haft et forhold til Hornos, og medierne og dele af lokalbefolkningen kastede sig over teorien om, at der var tale om et såkaldt "nærhedsdrab" med et muligt homofobisk motiv eller personlig hævn.

Den 19. september 2001 fandt en jury Dolores Vázquez skyldig, og seks dage senere, den 25. september, blev hun idømt 15 års fængsel. Dommen hvilede på indicier og vidneudsagn, men manglede hårde tekniske beviser. Vázquez havde dog siddet varetægtsfængslet i 17 måneder, før dommen faldt. Allerede i december 2001 omstødte Den Andalusiske Højesteret dommen, efter blot omkring tre måneders afsoning, og Vázquez blev løsladt.

Det afgørende vendepunkt kom i august 2003, da Sonia Carabantes blev fundet myrdet. DNA-sporingen fra dette gerningssted matchede biologisk materiale fra Wanninkhof-mordet. Sporet førte til Tony Alexander King, en 32-årig britisk statsborger, der allerede var registreret i Storbritannien for seksualforbrydelser. King havde opholdt sig i Spanien i perioden, hvor begge drab fandt sted. Den 27. november 2006 indrømmede Guardia Civil officielt de alvorlige fejl i den oprindelige efterforskning.

Retssag og dom

Tony Alexander King blev stillet for en jury i Málaga. Den 13. december 2006 fandt juryen ham skyldig i mordet på Rocío Wanninkhof. Bevismaterialet var nu overvældende — DNA-matchet mellem de to gerningssteder kunne ikke forklares på anden måde. King blev efterfølgende også dømt for drabet på Sonia Carabantes. I alt blev han idømt 55 års fængsel for de to mord.

Dolores Vázquez blev efterfølgende kompenseret for sin uretmæssige fængsling og det offentlige ydmygelse, hun havde været udsat for. Hendes sag blev et symbol på, hvordan forudindtagede holdninger, mediehysteri og mangelfuld efterforskning kan føre til katastrofale retsfejl.

Sagen i dag

Wanninkhof-Carabantes-sagerne står i dag som en af Spaniens mest markante retsfejl. Sagen har været genstand for omfattende mediedækning og akademisk analyse. I 2021 producerede Netflix dokumentarserien "El caso Wanninkhof-Carabantes", der belyser sagen fra juridiske, politiske, mediemæssige og kønsmæssige perspektiver. Serien undersøger særligt, hvordan fordomme om seksualitet og køn spillede ind i den fejlagtige domfældelse af Dolores Vázquez.

Sagen førte til reformer i det spanske retssystem, herunder øget fokus på DNA-beviser og større skepsis over for indiciebaserede domme i alvorlige straffesager. Dolores Vázquez har siden forsøgt at genopbygge sit liv efter den traumatiske oplevelse, mens familierne til de to dræbte unge kvinder fortsat bærer på tabet af deres døtre.

Tony Alexander King afsoner stadig sin dom i et spansk fængsel. Hans kriminelle fortid i Storbritannien, hvor han var kendt for seksualforbrydelser, rejser spørgsmål om, hvorvidt bedre internationalt politisamarbejde kunne have forhindret drabene. Sagen er et varsel om, hvor farligt det kan være, når efterforskere for tidligt fastlåser sig på en teori uden at følge de hårde beviser.