Yogurt Shop-mordene i Austin — fire teenagepiger dræbt i 1991

Sagen kort

Yogurt Shop-mordene er en af de mest berygtede uopklarede drabssager i amerikansk kriminalhistorie — en sag, der i mere end tre årtier hjemsøgte Austin, Texas. Den 6. december 1991 blev fire teenagepiger fundet dræbt i yoghurtbutikken 'I Can't Believe It's Yogurt!' i South Lamar-kvarteret. Pigerne var blevet kneblet, skudt i hovedet på henrettelsesvis, og mindst én af dem var blevet voldtaget. Gerningsmanden satte ild til butikken for at slette sporene. I september 2025 offentliggjorde Austin Police Department endelig et DNA-gennembrud, der pegede på den afdøde seriemorder og voldtægtsforbryder Robert Eugene Brashers.

Forbrydelsen

Aften den 6. december 1991 arbejdede søstrene Jennifer og Sarah Harbison samt deres veninde Eliza Thomas i yoghurtbutikken. Sarahs veninde Amy Ayers var kommet forbi for at hænge ud. Kort før lukketid trængte gerningsmanden ind i butikken. De fire piger blev tvunget til at klæde sig af, bundet med deres eget undertøj og kneblet. Derefter blev de hver især skudt i hovedet på klods hold.

For at skjule forbrydelsen tændte gerningsmanden ild til butikken. En patruljerende betjent opdagede flammerne, og brandvæsenet rykkede ud. Da ilden var slukket, fandt efterforskerne de fire piger — tre stablet oven på hinanden i et baglokale, og Amy Ayers adskilt fra de øvrige. Obduktionen viste, at Ayers var blevet voldtaget før hun blev dræbt. Brandskaderne ødelagde størstedelen af det fysiske bevismateriale, hvilket gjorde efterforskningen ekstraordinært vanskelig.

Ofrene

De fire ofre var alle teenagepiger med tætte familiebånd og lyse fremtidsudsigter:

- Jennifer Harbison, 15 år, gik i high school og arbejdede deltid i butikken.

- Sarah Harbison, 13 år, Jennifers yngre søster.

- Eliza Thomas, 17 år, kollega og nær veninde til søstrene Harbison.

- Amy Ayers, 13 år, Sarahs veninde, der blot var kommet forbi for at slå tiden ihjel.

Familierne har gennem alle årene været centrale stemmer i kampen for retfærdighed og har gentagne gange presset på for fornyet efterforskning.

Efterforskning

Efterforskningen blev fra starten kompliceret af branden, der havde ødelagt størstedelen af det fysiske bevismateriale. Inden for en uge anholdt politiet den 16-årige Maurice Pierce for at bære et skydevåben, men hans tilståelse stemte ikke med kendsgerningerne, og ballistikken kunne ikke knytte hans pistol til drabene.

I årene efter blev fire unge mænd — Pierce, Forrest Welborn, Michael Scott og Robert Springsteen — udpeget som mistænkte. Scott og Springsteen blev senere dømt på baggrund af omdiskuterede tilståelser, men ingen fysiske beviser knyttede dem til gerningsstedet. Da nye DNA-analyser i 2000'erne ikke matchede dem, blev deres domme ophævet.

Det afgørende vendepunkt kom i 2025. APD oplyste, at en Y-STR-DNA-profil fra gerningsstedet matchede en kendt profil fra et seksuelt overgreb og drab i Greenville, South Carolina i 1990. Gerningsmanden var Robert Eugene Brashers, født 13. marts 1958, en hvid mand der senere blev identificeret som en aktiv seriemorder og voldtægtsforbryder. Brashers begik selvmord i Missouri i 1999 under en politiaktion.

Endnu mere bemærkelsesværdigt: Brashers var blevet standset af Border Patrol blot 48 timer efter drabene i Austin — den 8. december 1991 — mens han kørte en stjålet bil fra Georgia. I bilen havde han en .380-pistol, hvis serienummer ifølge politiet matchede det våben, han senere brugte til at tage sit eget liv.

Retssag og dom

Da gerningsmanden Robert Eugene Brashers døde i 1999, blev han aldrig stillet for retten i Austin-sagen. Til gengæld har sagen efterladt sig et tungt eftermæle af justitsmord: Michael Scott blev idømt livstid uden prøveløsladelse, og Robert Springsteen blev også dømt — begge senere ophævet. I starten af 2026 erklærede en dommer i Texas formelt de fire fejlagtigt anklagede mænd for uskyldige, hvilket markerede en officiel afslutning på et af amerikansk retsvæsens største fejlskøn.

Sagen i dag

Sagen er i dag formelt opklaret, og fokus er rettet mod både ofrenes pårørende og de fejlagtigt dømtes oprejsning. Brashers er sidenhen blevet knyttet til flere drab og voldtægter i flere amerikanske delstater, og hans navn indgår nu i en bredere afdækning af hans karriere som seriemorder. Sagen har inspireret omfattende dokumentariske produktioner, herunder en A&E-dokumentar om DNA-gennembruddet samt yderligere tv-reportager, der gennemgår både drabene og det fejlslagne efterforskningsforløb.